Artikler, viden og nyheder om droneflyvning

Blog

Guide

Sådan får du lavet en god drone video til…

Over de sidste 3 år har jeg vel lavet 200 eller flere drone videoer af ejendomme, som skulle bruges af en ejendomsmægler. Naturligvis er de ikke alle lige gode. Jeg har brugt forskelligt udstyr gennem tiden, forholdene, man optager under, er forskellige, og endelig er nogen ejendomme bare mere fotogene end andre.

Der er mange måder at lave en sådan video på, og har du selv en bedre måde, så hold dig til det, der virker for dig. Er du ny i branchen, kan dette måske give lidt inspiration til, hvordan du kan løse en sådan opgave, og måske kan du undgå nogle af de faldgrupper, der kan være.

Jeg har delt artiklen op i en del, der handler om det praktiske, optagelser, tekniker og i de andre praktiske forhold, som vi starter med.

Det, jeg har gjort mig af erfaringer, er, at den slags drone arbejde er absolut nemmest at sælge ud fra en pakke løsning eller fast pris, om man vil. Det kan både ejendomsmægleren men også den private kunde forholde sig til. De får et færdigt produkt med x antal elementer som en del af pakken. Du kan på dronefyn priser se, hvordan jeg har valgt at bygge pakker op, men det kan sagtens være, at andre måder giver mere mening i dit område.

Om det er ejendomsmægleren eller sælger af ejendommen, der skal betale for mit arbejde betyder ikke alverden for mig. Jeg skal bare vide, hvem jeg skal fakturere til, og så skal kunderne vide, at ophavsretten går til den, der betaler.

Når jeg laver det, jeg kalder en foto og video pakke, så optager jeg først drone video og foto, så laver jeg håndholdt video ved jorden udendørs, og det er det jeg laver på adressen. Det kan med lidt træning laves på 30-45 minutter. Når det så skal redigeres bruger jeg de fotos, der er taget af den almindelige fotograf indendørs og sætter 4-5 stykker ind i videoen med ”Ken Burns” effekt. Det hele redigeres sammen, drone video optagelser, video optagelser ved jorden og indendørs fotos, og der lægges underlægnings musik, intro og outro på videoen, der bliver omkring 2 minutter i færdig spillelængde. De 2 minutter er det, jeg har kommet frem til er den gyldne middelvej, i forhold til at vise forskellige ting og vinkler, men uden at blive for langtrukken – men det afhænger i sagens natur også af ejendommen og området man filmer.

Et udmærket eksempel kan ses her:

De 2:24 spille tid er fordelt med 12 video klip, 4 fra jorden og 8 klip fra drone og 6 indendørs fotos.

Lad os kigge lidt på den praktiske optage teknik. Som fotograf har du til opgave at fremstille en ejendom så positivt som muligt. Jeg får nogle gange spørgsmål, om jeg kan redigere naboens mindre pæne hus eller rodet græsplæne væk, og jeg må altid svare, at det kan lade sig gøre, men det er meget kostbart at få gjort. Men naturligvis gør jeg hvad jeg kan for at fremhæve de positive sider ved en ejendom, og nedtone de mindre attraktive ting – men fjerne dem helt er enormt tidskrævende. Det plejer folk at kunne forholde sig til, uden at de giver yderligere problemer.

Men man skal naturligvis gøre sig klart, at når sælger af et hus bruger penge på en dronevideo, har de ønske om at alt ser så tæt på perfekt ud som muligt. Derfor må du påregne, at du kun kan lave den slags arbejde i godt vejr, og optage tidspunkt skal ofte planlægges med sælger, da de måske gerne vil have hejst flaget, lagt hynder ud på havestole osv.

Jeg har som eksempel fundet et helt tilfældigt hus ved en østvendt kyst uden naboer, for at vælge en ret let ejendom at gå til. På billede nedenfor er der vist, hvordan en række optagelser kunne se ud fra dronen. Det røde kryds er dronen med en retnings pil på.

Kort over en fiktiv drone opgave
  1. Klassisk ”kran” optagelse, hvor man starter nede ved jorden og hæver dronen op over taget, så man afslører den flotte udsigt over havet, marker eller hvad det nu måtte være.
  2. Kan laves på to måder. Enten i fast lav højde ind mod ejendommen eller i en skrå linje fra fx 40-50 meter og ned til 5-10 meter inde ved huset. Begge dele og punkt 1. er udmærket klip til at starte en video med.
  3. Dette klip hvor man starter tæt på ejendommen og flyver baglens, mens man stiger opad er en rigtig god optagelse til at afslutte en video med. Man kan bruge klip 2 på samme måde, hvis man blot vender klippet om. Men det kræver, at der ikke er personer, trafik i baggrunden eller bølger, da alle dele vil afsløre at videoen køres baglens.
  4. Jeg bruger meget at flyve i halve cirkler, hvor jeg drejer kameraet undervejs, så det står samme sted. Det at man drejer på den måde gør, at man får et bedre perspektiv, og det er mere spændende at se på efter min mening. Denne position skal naturligvis laves, så man får både strand og vand med, så højden skal ikke være for stor, måske 20-25 meter. Den kan også laves i en mere avanceret udgave, hvor man enten øger eller sænker flyve højden samtidig med.
  5. Den optagelse ville jeg lave for at få vist ejendommen fra land og ud mod havet. Det ville også være et oplagt sted at få noget have med, og det ser ud som om der står en række træer, der kan være med til at give noget dybde i billedet, man optager.
  6. Ville jeg lave i relativ lav højde lige over trætoppende. Formålet vil være at vise, hvordan haven går helt ned til stranden, og at der er sandstrand lige syd for ejendommen.
  7. Vil være som 5 bare set fra sydvest.
  8. Vil være en optagelse hvor jeg ville flyve i 2-3 meters højde og op langs stranden hvor bølger mødes med strand. Når jeg kom op til huset ville jeg dreje dronen mod vest så man kan se huset, mens jeg fløj videre mod nord.

Under vejs ville jeg skifte over og lave fotos, fx inden jeg laver nummer 4, ville jeg tage fotos fra nordøst mod ejendommen, og når jeg havde optaget 4, ville jeg tage fotos fra sydøst mod ejendommen og evt. i lidt forskellige højder. Jo mere man kan fotografere, når man har endt en video optagelse, desto kortere kan man holde den samlede flyve tid. En sådan opgave som denne kan jeg løse på en enkel flyvning med en Inspire 2, altså på ca. 20 minutter eller derunder, og jeg ville nok tage ca. dobbelt så mange optagelser som vist i dette eksempel fx lidt tættere på eller længere fra eller i forskellige højder og retninger.

Kan jeg få 10 minutters rå film 20-25 klip fra drone og 15-20 fotos optaget i AEB (brakting), så er jeg alt rigeligt klædt på til at kunne redigere en film ud af det.

Herefter pakker jeg sammen og tager mit håndholdte udstyr frem. Jeg har de 2 sidste sæsoner brugt en OSMO løsning med X5 kamera. Det er let og kompakt at have med i bilen og stabiliseret, så man kan få nogle fornuftige billeder. Jeg bruger ofte blot panorering, da jeg ikke formår at kunne gå med OSMO uden at jeg synes, der kommer en gyngende bevægelse i billedet. Men jeg er også lidt træt af den opstarts tid, der er på OSMO, og ofte synes jeg det driller med forbindelse mellem telefon og OSMOen. Jeg ved ikke, om jeg fortsætter med det setup. Der er kommet en ny Ronin S, der er beregnet til alm. kamera, og det kunne godt være, jeg skulle prøve det. Men der er jo flere muligheder, og jeg tænker, at en OSMO mobil også vil kunne bruges til et sådan job.

DJI OSMO PRO

For lige at vende tilbage til optagelser ved jorden så er der, hvor jeg finder, de giver bedst mening, er nær ved bygninger, på terrasser hvor man gerne vil vise udsigten fra øjenhøjde, eller hvor det bare er vanskeligt at komme til med en drone. Men grundlæggende så kan et par klip fra jorden bestemt løfte det samlede indtryk op.

Men der er også nogle faldgrupper, som jeg selv naturligvis er faldet i, og som jeg gerne giver videre til andre.

Liebhaver ejendom Rudkøbing

For det første skal mine kunder forstå, at det er mig, der står for den kreative proces. De er velkommen, og ofte spørger jeg selv ind til, om der er en eller to ting de synes er specielt vigtig at få med, og i 9 ud af 10 tilfælde er det det samme, som jeg vurderer er vigtigt.

Men hvis en kunde (fx sælger af huset) ønsker at overvære optagelser med drone og egentlig styre, hvad jeg skal optage, og måske endda efterfølgende være ind over redigerings processen, ja så kan de godt få lov til det, men så er det ikke til en fast pakke pris, men bliver faktureret efter det faktiske tidsforbrug. Sagen er den, at ligeså snart kunden blander sig og skal styre optagelserne, så tager det meget længere tid at lave. Det kan let blive 2-3 gange så meget tid, jeg så skal bruge på en sådan opgave. Er det det, de vil have, så laver vi det på den måde, men de skal blot forstå, at så bliver prisen også en anden.

Et andet problem, som jeg ind i mellem oplever, er, at enten sælger eller andre personer kommer med på optagelser. Derfor er jeg ret klar i spyttet, når jeg snakker med sælger. Hvis de gerne vil se, hvordan drone optagelser fungerer, så er det fint med mig. Så skal de blot opholde sig i nærheden af mig hele tiden. Jeg gør jo en del ud af at undgå selv at komme med på billedet og har en idé om hvor jeg skal placere mig for at det undgås. Ellers skal de opholde sig indendørs mens jeg optager.

Det er pænt irriterende at være i gang med fx en flyvning ind mod et hus fra fx 100 eller 150 meters afstand, og 30 meter inden dronen er fremme, går døren op og en lukker sin hund ud, eller børn kommer ud for at lege. Der er ikke andet at gøre end at få dem ind igen, flyve dronen tilbage til udgangspunktet og starte forfra. Det kan der hurtigt gå en del ekstra tid med, og har man mange opgaver på en dag, kan det ikke nytte noget, at man bruger dobbelt så meget batteri på en opgave som planlagt.

Børn og mennesker i fx nabohaven kan også være et problem. Både i forhold til sikkerheds afstand, men også hvis de render og vinker eller kaster ting efter dronen – det sidste har jeg heldigvis kun hørt om, at andre har oplevet.

Jeg er kommet frem til, at ejendoms præsentations opgaver løser jeg bedst i tidsrummet 9 til 14 på hverdage. Her er folk ofte på arbejde og børn i skole eller børnehave, hvilket gør mit job meget lettere og forstyrrer naboer mindre.

Nu vi er ved naboer, så kan det være en udfordring ud fra de regler, vi flyver droner efter. Trafik styrelsens tolkning af reglerne er, at vi ikke må overflyve andres ejendom uden at spørge om lov, hvis der er et hegn eller en hæk. Dette i forhold til krænkelse af privatlivets fred. Som Jesper Rasmussen, der var visedirektør for luftfart tilbage i 2016, udtrykte det, hvis folk har sat en mur, hegn eller hæk op, er det fordi de ikke vil have, at folk kigger ind, og derfor må vi ikke overflyve uden tilladelse.

I min optik er det både nogle tåbelige, ulogiske og unødvendige regler. Dels beskytter det ikke spor, for jeg må gerne flyve lige på den anden side af hækken og optage haven, så længe det ikke konflikter med sikkerheds afstanden til personer, og dels kan man ikke krænke folks privatliv ved at overflyve deres ejendom, når de ikke er hjemme.

Men for at komme til det væsentlige så er det, jeg gør i praksis, at jeg beder sælger, når jeg skal aftale en flyve tid, om han/hun ikke lige orienterer naboerne om, at der skal optages en drone video i forbindelse med salget af sin ejendom. På den måde er naboerne orienteret og er forberedte på, at der kommer en drone forbi på et tidspunkt, og de bliver ikke overasket eller forundret over, at der kommer en med en drone og flyver nær deres ejendom. Desuden så er jeg ude over, at hvis jeg ringer og spørger, så er der en risiko for, at naboen siger nej. Hvis jeg så alligevel flyver over ejendommen, og naboen finder ud af det, så bliver der for alvor ballade.

Det næste jeg gør er at jeg flyver så hensynsfuldt som overhovedet muligt. Dvs. jeg flyver naturligvis ikke, hvis der er nogen udendørs, så må jeg ind og spørge, om ikke de vil gå inden for i 5 minutter, mens jeg lige laver den optagelse. Men elles flyver jeg på en måde, så jeg flyver så lidt som muligt over naboers grund, og ikke holder dronen unødigt over fx terrasser eller andre steder i længere tid. Lidt som vi har været inde på tidligere, så forsøger jeg at udnytte flyvning bedst muligt, så når jeg skal have en video inde fra naboen og ind over ejendommen, der skal sælges, så flyver jeg der ind, tager de fotos der skal tages, skifter over, tager den video og flyver væk igen.

En anden mulighed kan være at monter andre objektiver på drones kamera, såfremt det er muligt. Med et anden objektiv med større brændevide, kommer man tætter på, hvilket betyder man kan flytte drone længer tilbage og evt på den måde undgå at flyve over ejendomme som ikke er en del af drone opgaven.

Så efter devisen jo kortere tid jeg skal bruge i luften i tæt bebygget område, desto mindre generer og forstyrrer jeg, sørger jeg naturligvis for, at alt er klart, når dronen sættes op – altså ikke noget med at sætte dronen op, og så begynde at rode med at indstille kamera, formatere SDkort osv. det klares på jorden før man letter.

Jeg tror, den måde virker – det gør den i hvert tilfælde for mig. Som jeg var inde på, har jeg fløjet ganske mange af denne type opgaver, og jeg har aldrig haft en konflikt med naboer. Jeg har haft folk, der kom ud og var nysgerrige, og det er fint for mig, så forklarer jeg lidt om, hvad jeg laver, hvorfor jeg er der, og hvordan dronen virker. Er det søde og flinke mennesker, og de spørger ind til det, drejer jeg gerne dronen rundt og tager et par fotos af deres ejendom til dem, som de kan få pr mail. Det koster ikke alverden for mig, kun et par minutter og lidt tid til redigering, men det giver måske positiv omtale i nabolaget, og jeg har faktisk fået opgaver senere på den måde.

Det var mine erfaringer med drone opgaver for ejendomsmægler. Du har måske gjort dig nogle andre oplevelser eller har spørgsmål, og så skal du endelig blot skrive i kommentarfeltet lige neden under.

 

Info

Droneflyvning om vinteren – hvad skal jeg passe på…

Som udgangspunkt er det ikke noget problem at flyve om vinteren og i koldt vejr, selv om producenten anbefaler, man ikke går under 0 grader. Men der er nogle hensyn, man skal tage til både udstyr og en selv.

Når jeg skriver vinter flyvning, så skal det forstås som flyvning i minus temperaturer eller tæt ved frysepunktet.

I denne artikel deler jeg det op i 3 dele. Før, under og efter flyvning hvor man med fordel kan gøre forskellige ting for at lette vinterflyvning og minimere risikoen for problemer eller uheld.

Før drone flyvning: DJIs droner har alle en sikkerheds funktion, der gør, at man slet ikke kan starte dronen, hvis temperaturen kommer under +15 grader. Dette hænger sammen med, at dels får man en ret kraftig reduceret ydeevne på et koldt batteri, men man risikerer også, at det kan klappe helt sammen, hvis det bliver hårdt belastet i kold tilstand.

På de to batteri typer TB 50 og TB 55, som bruges på henholdsvis Inspire 2 og Matrice 200 serien, er der en indbygget opvarmning af batteri funktion. På alle andre drone/batterier er man tvunget til at sørge for, at batterier er over +15 grader, før man kan starte. Til TB 47 og TB 48 findes der en speciel batteri varmer fra DJI, og man kan også få nogle skumgummi isolerings dimser, man kan sætte på, for at de bedre holder varmen. Batterivarmeren er jeg ikke fan af, da den naturligvis bruger strøm fra batteriet til at varme op med, og derfor har man mindre kapacitet, når man starter dronen, end hvis man selv havde varmet det op hjemmefra.

Her ses DroneFyns Inspire 2 klar til at lette fra en sne dækket plads

Min erfaring er, at hvis man varmer batterier op, inden man flyver, så er man ude over de fleste problemer. Jeg har fundet frem til en løsning med en termokasse (køleboks) med strøm, der både kan varme og køle. Hvis jeg sætter batterierne jeg skal bruge i den på ca. ½ styrke, bliver de varmet op til omkring 30 grader i løbet af ca. 1 time. Jeg lader batterierne blive i termokassen, og de kan faktisk holde sig varme i 3-4 timer uden problemer i bilen. Er jeg undervejs i længere tid, kan termokassen sluttes til 12 volt i bilen. En termoelektrisk køleboks, der kan varme og køle, kan fås fra omkring 500,- kr. og opefter i Thansen.

Man starter aldrig en drone flyvning med et batteri, der ikke er helt ladet op, og her kan jeg tilføje – slet ikke om vinteren.

Billig termoboks fra Thansen med varm. Skal den også kunne køre 230 volt er den lidt dyrere.

En anden ting, man skal være opmærksom på, er, at glas på kamera, der kommer inde fra en lun bolig og direkte ud i fx -5 grader, kan dugge. Det kan være en fordel at placere kameraet fx i bilen en ½ til hel time før man skal flyve, så temperatur forskellen ikke er så stor igen.

Når man starter dronen op, skal man også i koldt vejr give dronen tid til at kalibrere og opvarme IMU. Det hele går lidt langsommere end om sommeren. Kommer dronen fra en opvarmet bil, er problemet mindre, men er hele dronen kølet ned, tager det lidt længere, tid før den er klar.

Under droneflyvning: Der er specielt en ting, man skal passe rigtig godt på, når man flyver drone, og vejret er koldt, og det er rim frost. Altså temperaturer omkring 0 grader og med fugtighed i luften som tåge kan være farligt at flyve i. Det der kan ske er, at der bygges is op på propellerne, og det kan gå ret stærkt. Is på propellerne betyder, at dronen mister sin evne til at flyve og kan falde ned som en sten. Det er faktisk ikke meget anderledes end på rigtige fly, der også får afisning på vingerne, når der er forhold, der kan betyde at der dannes is på dem. For droner er det dog sjældent, at man oplever dette fænomen, fordi rim tåge som udgangspunkt ikke er særlig anvendeligt vejr til at skyde fotos i fra en drone.

Under drone flyvning holder motorens brug af strøm normalt batterierne varme. Men det afhænger naturligvis af, hvor koldt det er, og hvor meget strøm motorerne trækker batterierne. Jeg har oplevet ved ca. -3 grader, hvor jeg fløj med Matrice 600 PRO, at når jeg holdt den stille i en periode (hoover) i et par minutter, så faldt batteri temperaturen ret hurtigt. Løsningen er at bruge noget strøm, fx ved at flyve en runde i høj fart eller stige og falde et par gange. Så kommer temperaturen hurtigt opad igen. I praksis gør man det, at man med mellemrum tjekker batteriets temperatur, foruden hvor meget strøm, der er tilbage. Er batterierne ikke kølet ned til under 15 grader, så tager de/det altså ikke skade af, at man trækker meget strøm fra dem. Jeg har læst og hørt folk sige det modsatte, men det mener jeg altså er en skrøne, der hænger sammen med, at det bestemt ikke er tilrådeligt at belaste et iskoldt batteri hårdt, men i og med vi slet ikke med DJI produkter kan flyve med batteri temperaturer under 15 grader, så mener jeg ikke, det er et problem, og jeg har gjort det ofte.

Hoover og langsom flyvning kan medføre, at batterier ikke kan holdes varme i dronen i rigtig kolde temperaturer (alt efter drone model).

Batterier har ikke den samme ydeevne og dermed kortere flyvetid end normalt. Dels er luften tungere eller tykkere, om man vil, om vinteren i forhold til sommeren, hvilket betyder, at dronen skal yde mere for at tilbagelægge samme distance. Men batteriet yder også dårligere, hvis ikke det er oppe i temperatur.

Det er også tilrådeligt at være lidt mere konservativ med sin tilbageværende batteri kapacitet, når man lander, end om sommeren. Jeg lægger selv 5% til i forhold til hvornår der kommer 1. advarsel og 2. advarsel.

Samlet set får jeg altså kortere flyvetid om vinteren, end når jeg flyver om sommeren, og det skal jeg naturligvis tage højde for i planlægning af, hvor mange batterier jeg skal gøre klar til en opgave.

Vinter stemning på Fyn set fra Drone

Det er ikke kun dronen og dens batteri, man skal have fokus på. Batterier i sender bliver også hurtigere brugt, og det samme gælder for tablets eller smartphones, man benytter til flyvningen. Bruger man iPad eller iPhone, skal man være ekstra påpasselig. De har en indbygget temperatur beskyttelse, der ikke kan slås fra. Det betyder, at bliver en iPad eller iPhone kølet ned til under en vis temperatur, så slukker den helt, og det er ikke muligt at tænde den igen, før temperaturen er kommet op igen. Vi snakker ikke om, at det tager timer, før den bliver så kold, at den lukker ned. Jeg havde en oplevelse med Matrice 600 Pro ude på nyt OUH byggepladsen, hvor der var ca. -3 grader og 5-7 m/sek. vind. Det tog ikke andet end 20 minutter, før iPaden var kølet så langt ned, så den slukkede. Jeg kunne varme den op igen i bilen, men løsningen for mit vedkommende er blevet, at jeg har 2 iPads med, der kan bruges på skift og varmes op igen på skift, og så er de kommet i et cover, der reducerer varme tabet en smule.

Endelig skal man ikke glemme sig selv. Det bliver hurtigt koldt at stå stille og flyve drone, og specielt fingrene skal man være opmærksomme på at holde varme. Kolde rystende eller stive fingre dur ikke til at flyve drone. Man kan i div. Jagt og fiskeri butikker finde et bredt udvalg af fingerhandsker, som bør være et must, hvis man skal flyve drone meget mere end 20 minutter her om vinteren.

Efter flyvning: Her er der også et par ting, man skal være opmærksom på. Udstyret tager ikke skade af at blive rigtig koldt. Det gælder både drone, kamera og batterier. Men det kan tage skade, hvis det er kølet ned til fx minus 10 grader og kommer ind i en varm bygning, hvor der måske tilmed også er en høj luftfugtighed. Der kan dannes kondens på indersiden af batterier og droner, og det kan i princippet skade udstyret. En løsning kan være hvis man er i bil til en opgave, at lade dronen komme lidt mere op i temperatur i bilen, inden den for alvor kommer indenfor i varmen. Bruger man transport kufferter, kan de også være en fin løsning til at temperere udstyr lidt langsommere ved at lade det stå lidt i kufferten, efter man er kommet inden døre.

Transport kuffert til droner kan være udmærket til at holde droner og batteri lune i, eller til at undgå store temperatur forskelle når man skal indendøre igen.

En anden ting der absolut også kan skade er, hvis man tager et iskoldt afladet batteri og sætter det til at lade. Jeg mener at DJIs smartbatterier er beskyttet, og ladning vil ikke starte, før batteriet er oppe i temperatur, men hvis man lader på et afladet koldt batteri, kan man risikere, at det klapper sammen, eller man forkorter batteriets levetid betragteligt.

Har du selv nogle vinter tips eller erfaringer, du gerne vil dele, så skriv endelig i nedenstående kommentar felt – det er sådan set det, det er beregnet til.

Guide

Droneflyvning over vand – er det risikabelt ?

Dette spørgsmål er et af dem, jeg tror, der er flere holdninger til. Jeg har hørt fra drone piloter, der helst undgår at flyve over vand eller anser det for en forøget risiko og kræver et tillæg i prisen på opgaven, hvis der skal flyves ud over vand.

Min tilgang er lidt den modsatte, og jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg ikke anser det for mere risikabelt at flyve over vand frem for inde over land.

For det første skal man gøre sig klart, at en drone, der falder ned fra ca. 20 meter eller højere, sandsynligvis bliver totalt skadet, når den rammer jorden. Det er rigtigt, at hvis det er inde på landjorden, kan man samle stumperne op og måske endda redde tidligere optagelser på SDkortet. Falder den ned i havet eller over en sø, er dronen sandsynligvis væk og kan ikke findes igen. Read more “Droneflyvning over vand – er det risikabelt ?”

Test

DJI Matrice 210/210RTK test.

DJI Matrice 210/210RTK testDet er næppe nogen hemmelighed, at DJI er verdens største droneproducent, og alt efter hvordan man lige gør det op sidder på op mod 80% af dronesalget verden over.

DJI har været en meget stærk spiller med kamera droner i forskellige prisklasser, og det er hævet over enhver tvivl, at det er modeller som Phantom serien, Mavic og Inspire serien, der har solgt rigtig meget. Modeller som Matrice 100 og 600 har da også solgt men slet ikke i samme omfang.

Med Matrice 200 serien har DJI sat alt ind på at skabe en inspektions drone, der virkelig er et stykke professionelt arbejds redskab, som har muligheder og funktioner, der sætter dem i en klasse for sig selv. Det er det, vi kigger lidt nærmere på i denne lille test, hvor dronevolt.dk har været så venlig at stille Matrice 210 til rådighed.

For at starte med begyndelsen, så består Matrice 200 serien af 3 modeller.

DJI Matrice 200 – grundmodellen

Matrice 200 er basis modellen, der kommer uden: dobbelt kamera mulighed, top kamera mulighed, og der medfølger ikke hverken TB 55 batterier, CrystalSky skærm eller den nye Cendence sender med fra start. Den har en pris på ca. 40.000 kr. ex moms.

DJI Matrice 210 – med dobbelt kamera

Matrice 210 er den mellemste udgave. Her får man både mulighed for at benytte 2 kameraer på samme tid eller topmontere et kamera for at kunne lave optagelser nede fra og op. Der medfølger et sæt TB 55 batterier foruden de alm. TB 50 batterier, og man får også en Crystal sky (7.85”) skærm og Cendence sender med fra start. Matrice 210 har en pris på ca. 65.000 kr. ex moms.

Matrice 210 RTK er sådan set identisk med den alm. Matrice 210, men der medfølger RTK systemet, der giver en øget præcision og fjerner kompas magnetisme problemer, hvis man flyver nær jernkonstruktioner. RTK sættet består af 2 RTK antenner på dronen, en Ground station og en modul der bygges bag på Cendence senderen. Matrice 210 RTK koster ca. 110.000 kr. ex moms.

DJI Matrice 210

En vigtig note og noget, man skal gøre sig klart inden man evt. køber en Matrice 200 serie drone er, at man kan ikke senere hen opgraderer en fx Matrice 200 til en Matrice 210 eller en Matrice 210 til en Matrice 210 RTK – man skal købe den udgave, man skal bruge fra starten, nøjagtig som hvis man køber en iPhone eller iPad, hvor man også skal vælge den mængde lagerplads, man har brug for fra starten.

De var de 3 mulige Matrice 200 serie modeller, og som det vist tydeligt ses er vi oppe i en prisklasse, hvor de fleste amatører eller hobby piloter finder andre løsninger.

Men hvad kan Matrice 200 så, som der skiller den ud fra andre droner ? Først og fremmest er Matrice 200 serien bygget ret solidt op i forhold til andre DJI droner. Den virker mere solidt bygget end fx Matrice 600/PRO og også Inspire 2, der dog har et metal karosseri, mens det på Matrice 200 serien er plastik. Men kulfiber arme og ben er særdeles solide, og resten er lavet enten i alu eller stærk nylon plast, så den kan tåle en del.

Men ellers er det nok det, at alle stik og kabel gennemføring er tætnet, så Matrice serien er det, man vil kalde vandafvisende. Den er ikke vandtæt, så den tåler at komme ned under vand, men den tager ikke skade af en pludselig regnbyge, da alt elektronik er pakket godt af vejen inde under plastik karossen, hvis man kan kalde den det. (Kamera er dog ikke vandafvisende på samme måde, så hav det i baghovedet inden du laver arbejde i plask regnvejr).

Ny og større motor med 17″ propeller

Ellers er Matrice 200 bygget op med kraftig motor og større propeller, end vi ser på Inspire 2, og selv om de to platforme deler forskellige stumper som, Sensorer, FPV kamera med videre, så er de ikke sammenlignelig på ret mange punkter.

Jeg har ikke selv fløjet Matrice 200, men har fløjet med 2 forskellige Matrice 210 og to forskellige Matrice 210 RTK med blandet succes – det vender vi tilbage til.

Matrice 200 er set med mine øjne den mindst interessante model af de 3 i serien. Dette skyldes at ud over at være vandafvisende og lidt mere robust bygget op, så er det begrænset til at den kan benytte Zenmuse XT og Z30, som en Inspire 2 ikke kan. Men med en pris på Inspire 2 på ca. 20.000 kr. ex moms er det svært at se Matrice 200 som et oplagt valg. Jo, den kommer i en  bedre transportkasse, men det retfærdiggør nu ikke den merpris, for ærligt talt er den ikke særlig god den kasse, så min er sat på loftet. Nogle vil så måske tænke, men den kan da bruge de store TB 55 batterier (7.660 mAh mod TB 50 der kun har 4.280 mAh), og det er da også rigtigt, Matrice 200 kan benytte dem, og det kan Inspire 2 ikke pga. afstanden mellem propeller og batteri, når den løfter propellerne op.

Øverste Inspire 1 propel (14″), Så Inspire 2 (15″) og Matrice 200 (17″)

Men i praksis er det kun, hvis man flyver med det tunge Z30 kamera fra DJI, at man med fordel kan benytte TB 55 på Matrice 200, fordi de er så tunge, at der skal være god vægt foran fra kamera, da platformen elles bliver tung bag til og får derved markant dårligere flyve egenskaber. Der er 750 gram forskel på et sæt TB 50 og et sæt TB 55, og det kan mærkes.

Matrice 210 giver langt mere mening i min optik, og jeg anser den for at være det bedste køb i Matrice 210 serien. Ud over at man får et sæt TB 55 batterier med fra start, så får man også et dobbelt kamera ophæng foran, så man kan vælge at flyve med et eller 2 kameraer, der kan arbejde synkront sammen. Man får også en monterings platform til at sætte kameraet på toppen af dronen og derved giver mulighed for inspektions opgaver nedefra og op. Endelig får man den nye Cendence fjernbetjening med en CrystalSky 7,85” skærm. Batterier, skærm og sender har en værdi af ca. 16.800 kr. ex moms, hvis det skal købes i løssalg. Dvs. i praksis betaler man ca. 8000 kr. ex moms for at få de egenskaber med dobbelt kamera og top monteret kamera, der gør denne platform helt unik.

Cendence fjernbetjening med 7,85″ CrystalSky

Endelig er der den store model så at sige, eller rettere sagt den dyrere RTK model. Med en merpris på ca. 45.000 kr. ex. moms i forhold til den almindelige Matrice 210 skal man gøre sig mere klart, om det er den ekstra investering værd i forhold til de opgaver, man evt. måtte komme til at løse. RTK er lidt forsimplet fortalt et opgraderet GPS system, hvor dronen har 2 GPS antenner, og man har en 3. på jorden som kaldes en ”ground station”. De 3 antenner ”snakker sammen” og kan bestemme dronens position inden for ca. 10-15 cm nøjagtighed, selv under blæsende forhold. Dvs. hvor en anden drone med en eller flere GPS antenner på dronen og kompas har en nøjagtighed på 1-2 meter, så er en RTK drone ca. 10 gange bedre til at holde sin position.

Jeg har lavet denne lille video med en Inspire 2, der har næsten samme størrelse og en del fælles dele med Matrice 200 serien, sammen med en Matrice 210 RTK i ca. 8-10 m/sek. vind.

Det er tydeligt at se, at Matrice 210 RTK står meget stille både til siderne men også i højden i forhold til en Inspire 2. Det betyder i praksis, at vanskelige flyvninger nær bygninger eller andre objekter man ikke ønsker at flyve ind i, er nemmere at udføre med en drone, der holder sin position bedre.

En anden helt klar fordel er, at man ikke bliver påvirket af magnetiske forstyrrelser, hvilket ellers kan være et stort problem, hvis man flyver steder med meget jern omkring sig. Det kan være på byggepladser, på havne områder, omkring store skibe osv. Det undgår man helt ved at bruge en drone med RTK system.

Groundstation til matrice 210 RTK placeret på stativ om med TB 50 batteri.

En sidste ting, som dog ikke er kommet endnu, men iflg. DJI kommer, så bliver det muligt at lagre RTK positions data i fotos der tages. Det betyder, at man kan opnå større præcision i fotos metadata, end vi kan med alm. GPS positioner.

Man er ikke tvunget til at bruge RTK funktionen på Matrice 210 RTK. Den har også indbygget GPS og kompas som de to andre modeller, men de bruges blot ikke når RTK er slået til. Slår man det fra, er det som på de andre 2 modeller

For dem der arbejder med droner og kortlægning, bliver der desværre ikke mulighed for at koble Ground station op på fx Leica Geosystem net og derved undgå at skulle lægge ground points ud på et område, der skal kortlægges. Det havde ellers været en løsning, som dem der kortlægger meget med drone ville have elsket, men det bliver altså ikke en mulighed, som jeg forstår det.

Matrice 200 serien har i skrivende stund 4 forskellige kamera løsninger, som man kan benytte sig af. Det er X4S, X5S, Z30 og XT termografi kameraet. Jeg har haft mulighed for at prøve dem alle, og der er et par ting, man skal have i baghovedet. Snakker vi Matrice 210/210 RTK, så er der 2 kamera udgange. Det ene er som på Inspire 2 beregnet til kamera, hvor selve billede processering foregår i dronen og ikke i kameraet. Det betyder, at X4S og X5S KUN kan benyttes i kameraholder 1, der hører sammen med den SDkort holder, der sidder placeret i venstre side af dronen.

Dobbelt kamera på Matrice 210, her et Z30 og et X5S med Olympus 12 mm objektiv

XT og Z30 har begge eget hukommelsekort holder og bruger den, så de placeres i kameraholder 2. Kameraholderen på toppen er sådan set bare en forlænger, idet man sætter den til en af de 2 udgange. Man kan således benytte alle 4 kameraer på toppen af dronen.

Så er der nogle ting, der ikke er muligt i skrivende stund.  Om det er en software fejl eller bevidst, at DJI har valgt, at det skal være sådan, skal jeg ikke kunne sige. Man kan godt benytte 2 RGB kameraer på dronen samtidig (X4S, X5S eller Z30 –  dog skal Z30 være det ene af dem), men man kan ikke benytte 2 XT kameraer på samme tidspunkt, fx med forskellige brændevide. Man kan også godt flyve med et enkelt RGB kamera uden problemer, men man kan ikke flyve med XT kamera alene, det fungerer kun sammen med et af de 3 RGB kameraer, eller på Matrice 200 med enkelt ophæng.

For mig er det ikke et større problem men et irritations moment på linje med placering af SDkort tæt ved det venstre landings ben, der gør det ret vanskeligt at få et microSD hukommelsekort ind og ud af holderen. En anden ting, der heller ikke virker super gennemtænk, er på Matrice 210, hvis man ønsker at bruge topmonteret kamera. For at kunne gøre dette, skal man benytte en ekstern antenne, som skal monteres på højre landings ben. Et kabel fra denne GPS antenne skal sættes ind i de stik, der sidder i bagenden af dronen. Normalt er de beskyttet af en klap med gummi pakning, men skal der kabel ind, er den naturligvis ikke vandafvisende mere. Altså topmonteret kamera på Matrice 210 og regn eller snevejr er et no go. Samme problem er der ikke på 210 RTK, da den ikke har behov for en ekstern GPS antenne, hvis man monterer kamera ovenpå dronen.

Her ses kabelføring fra ekstern GPS antenne ind i stik. Bemærk den åbenstående beskyttelse klap.

Flyvetiden på de 3 Matrice 200 serie droner er ret forskellig alt efter valg af batteri og kamera montering. De har alle 3 samme størrelse, samme motorer og samme propel størrelse. Men de vejer ikke det samme, og for 210/210 RTK er muligheden for større batteri også noget, der ændrer på vægt og flyve tid. Nedenfor et lille skema over de 3 droner uden kamera:

Matrice 200:  vægt med TB 50 = 3.800 g. Vægt med TB 55 = 4.530 g.

Matrice 210:  vægt med TB 50 = 3.840 g. Vægt med TB 55 = 4.570 g.

Matrice 210 RTK: vægt med TB 50 = 4.420 g. Vægt med TB 55 = 5.510 g.

Flyve tid* uden kamera:

Matrice 200: TB50 = 27 min. TB55 = 38 min.

Matrice 210: TB50 = 27 min. TB55 = 38 min.

Matrice 210 RTK : TB50 = 23 min. TB55 = 32 min.

(* DJI hover måling et par meter over jorden)

Kamera vægte:
XT termisk kamera:                                  270 gram

Zenmuse Z30 kamera:                             556 gram

Zenmuse X5S standart optik:                 461 gram

Zenmuse X4S:                                           253 gram

Realistisk* og afprøvet flyve tid med kamera:

Matrice 210 RTK med TB 55 og XT + X4S ca. 25 min. XT + X5S ca. 22 min.

(*Flyvning ca. 5 km tilbagelagt afstand, forskellige højder og med 20% tilbage ved ladning)

Matrice 210 på inspektions opgave med top monteret z30 kamera

Min tid med Matrice 210 og 210 RTK har dog ikke kun været rosenrødt. For mit vedkommende og for en del andre brugere har der været mange børnesygdomme på Matrice 200 serien.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Matrice 210/210 RTK bliver en fantastisk platform, når alle software og hardware fejl er rettet, og den virker, som den er blevet annonceret.

Jeg har siden slut oktober fløjet med Matrice 210 og 210 RTK serien (4 styk i alt), og der har godt nok været ekstrem mange fejl ved den platform i forhold til, hvad jeg ellers har oplevet med andre DJI produkter (og jeg har fløjet med langt det meste, de har produceret).

Jeg startede med Matrice 210. Den havde en fejl i GPS og kompas, der gjorde, at den umotiveret fandt på at flyve af sted som det passede den selv. Det var ikke en rigtig ”fly away”, da det dels foregik i langsom hastighed, og man stadigvæk kunne styre den. Det mindede mest af alt om Atti mode, bortset fra det kunne ske i alle retninger, også mod vinden. Den mistede kortvarigt evnen til viden om, hvor den var, og på kortet stod den stille, mens den måske var fløjet 100-200 meter videre. Dette skete helt vilkårligt. Den kunne flyve fint i 5-10 minutter, og så over de næste 10 minutter kunne det ske 3-5 gange, og så fløj den pænt igen. Det siger sig selv, at den slags kan man ikke lave en opgave med. Dronen, der var lånt, blev sendt retur og videre til DJI.

Næste drone, jeg fik fat på, var RTK modellen. Der var ikke de samme kompas problemer, og den fløj perfekt. Jeg var meget imponeret over, hvor god den var til at holde sin position. Mens jeg lavede den video, der viser 210 RTK dronen sammen med en Inspire 2, skete det utænkelige. I luften (godt nok kun ca. 6 meter oppe) kom der en advarsel, og 2 sekunder efter slukkede alle 4 motorer, så den faldt til jorden. Skaderne var til at overse, da den først ramte et træ, men med redundans på batterier, som denne platform har, er det bare noget, der ikke burde ske.  Dronen havde kun fløjet 1 time og 4 minutter, da det skete, og kigger man i data fra dronen, kan man også se, at det er helt galt. Her er et billede af log udskriften.

Data udtræk fra intern log på Matrice 210 RTK da den styrtede ned.

Dronen blev sendt til DJI, der var ganske lang tid om at sende en ny, hvilket heller ikke imponerer set i lyset af omstændighederne, og det er et dyrt arbejdsredskab, der skal bruges til at løse opgaver med.

Jeg havde en opgave, hvor netop dobbelt kamera setup var super anvendeligt, (termografi inspektions opgave) men dronen var gået i stykker. Heldigvis havde jeg mulighed for at låne den alm Matrice 210 af en kollega, men den viste sig at have samme fejl som den første, jeg havde lånt, og det blev slet ikke aktuelt at flyve opgaver med en drone, der ikke var pålidelig.

Der skulle gå mere end 5 uger fra jeg sendte 210 RTK til rep. til der kom en ny, og faktisk kun fordi Drone Volt var flinke og give mig den, de havde stående, for DJI var en uge længere om at få sendt en ny frem.

Her ses skaden, og den er ganske begrænset. Det nylon led som propelarmen er hæftet i knækkede, og det er bedre end hvis fx en kulfiber arm knækker.

Kort derefter (slut december) kom der en stor firmware opdatering, og siden da har der ikke være de store problemer for mit vedkommende.

Mine oplevelser har ikke været enestående. Jeg har kendskab til andre Matrice 200 serie droner i Danmark, der er faldet ned eller fløjet væk. På Facebook i grupper for denne platform er der også flere eksempler på, at dronen blot har slukket motorerne i 80 meter højde, og det har ikke været kønne billeder af en Matrice 210 RTK med XT og Z30 kamera, der ligger i tusinde stumper.

Ikke et kønt syn – Kasko forsikring er en god idé med disse produkter.

Det siger sig selv, at når man arbejder med udstyr i disse prisklasser, som sælges som noget af det mest professionelle udstyr, man kan købe fra den største og mest vel etablerede drone producent, så er det dybt utilfredsstillede. Både at det ikke virker, som det skal, men også at de er så langsomme til at behandle reparations og ombytning sager.

Bedre bliver det heller ikke af, at den specielle app, man skal bruge for at kunne benytte dobbelt kamera setup, der hedder ”DJI Pilot APP”, har været yderst mangelfuld og smæk fuld af ting, som ikke virkede. Det er der dog også kommet mere styr på.

Jeg kan ikke sige mig fri for, at jeg er noget skuffet over, at DJI vælger at sende et produkt i denne prisklasse på gaden, som ret beset er et beta produkt og langt fra færdig udviklet. Jeg er også skuffet og forundret over, hvor meget bøvl jeg har haft med at få en ”syg” drone ombyttet, når der tydeligvis var tale om et defekt produkt og ikke pilot fejl.

Matrice 210 med top monteret kamera på bro inspektion

Når det er sagt har jeg ikke fortrudt mit køb. Jeg er heller ikke i tvivl om, at DroneFyn med de inspektions opgaver der venter nok skal få tjent min investering hjem igen, og ej heller at jeg nok skal få tilliden tilbage til denne platform, når jeg får flere flyve timer på den. Men bøvlet og besværet kunne jeg nu godt have være foruden.

Kan jeg så anbefale denne platform til andre? Det synes jeg godt jeg kan. Jeg synes ikke Matrice 200 giver så meget mening. Jeg synes som jeg tidligere har været inde op at den er for dyr i forhold til, hvad den kan mere end fx end en Inspire 2 kan, der koster det halve. Matrice 210 synes jeg nok er det bedste køb. RTK er lækkert at flyve med og giver lidt flere muligheder, men jeg synes merprisen er ret høj for at få de muligheder.

Jeg håber denne lille test har givet dig mere informationer omkring DJI Matrice 200 serien. Har du kommentarer, spørgsmål eller egne erfaringer, er du meget velkommen til at skive i kommentar feltet neden for.

Tak til Dronevolt for at stille Matrice 210 og Z30 kamera til rådighede til denne test.

Guide

Hvordan får du en fair betaling for din tid…

Det at fastsætte prisen på sit arbejde er så afgjort ikke så nemt, som det måske kunne lyde. Man kan naturligvis skele til, hvad andre tage og så tage ca. det samme, men hvordan er de kommet frem til denne pris? Er det blot en mave fornemmelse? Et kvalificeret gæt? Eller har de gjort sig den ulejlighed at prøve at regne på tingen?

Skal man tjene penge på af flyve med drone, og man er selvstændig, sælger man i bund og grund sin tid. Det er ligegyldigt, om det er din tid, mens du pakker drone udstyr, sidder ved en computer og redigerer, planlægger en opgave eller laver vedligeholdelse på dit ud styr.

Nogle ting er sværere at tage penge for end andre, for ikke at sige tæt på umuligt. Derfor bliver du, hvis du ikke vil arbejde gratis med disse ting, nødt til at tage mere for den tid, kunder er villige til at betale for, så du dermed også kan dække de andre ting ind.

En anden faktor du bør regne med, hvis du skal prissætte din ydelse, er det udstyr, du bruger. Du har dels investeret X antal kroner i en drone med udstyr. Den investering skal du gerne tjene hjem igen over en overskuelig periode, og du skal også gerne tjene så meget hjem, at du har kapital til at investere i nyt grej, når det enten er forældet eller slidt op.

Alt det der bevæger sig på en drone bliver slidt. Det kan være propeller eller motorer, herunder også dem der sidder i gimbalen, men generelt holder de mange timer, hvis ikke der kommer snavs og skidt i dem. Den dyreste sliddel er uden sammenligning batteriet. Et batteri til en Phantom, Mavic eller Inspire 1 holder, alt efter hvordan du behandler det, måske optil 200 opladninger. Herefter bliver batteriet mærkbart ringere og flyvetiden kortere og kortere, hvorfor det ikke er anvendeligt til særligt meget andet end lidt trænings flyvning i ny og næ.

Lad os tage et batteri til en Phantom 4 pro. Det koster ca. 1.200 ex moms. Får du lad os sige 100 opladninger ud af det, så er det kun 12 kr. pr opladning og dermed relativt lidt. Men du skal huske, at batteriet aflader sig selv til de her ca. 50% efter max 10 dage. Har du købt fx 3 ekstra batterier, som du lader op alle sammen, så er det altså 4 x 12 kr., hvad enten du flyver 1 eller 4 af.

DJI Phantom 4 PRO

Phantom 4 pro er en lille og billig platform både at købe og flyve med (derfor er den bl.a ret populær). Til sammenligning kan vi tage en Matrice 600 PRO, der er batteri omkostningerne nogen helt andre. Et batteri TB 47 koster også de her 1.200 kr ex moms, men den bruger 6 ad gangen. Man kan få et sæt med 6 styk til en lidt reduceret pris, så et sæt koster ca. 5.500 ex moms. Får du 100 opladninger ud af et sådan sæt, hvilket burde være muligt, så koster slitage på opladningen 55 kr., hver gang du lader op. Har du flere sæt, hvilket i mine øjne er påkrævet til kommerciel brug, så kan du gange der op ad. Jeg har 5 sæt batterier til mine 2 Matricer, som jeg lader op efter behov. Helt slemt bliver det med de lidt større TB 48 batterier, der giver lidt længere flyvetid. Der er ingen samlet rabat og batterierne er dyre fra start. Et sådan sæt TB 48 koster ca. 8.200 kr., hvilket giver en opladnings pris på 82,- kr. ved 100 opladninger.

Nok batteri nørderi. Jeg håber du fik pointen, at det koster dig noget hver gang, du sætter dronen i luften.

Lad for et øjeblik lade afskrivninger, slitage osv. ligge, for det er et større regnestykke, og i sidste ende kommer resultatet helt an på, hvor mange timer du flyver – jo flere timer desto billigere bliver afskrivningen.

Vi tager i stedet for et lille fiktivt eksempel med den nystartede drone operatør, som vi kalder Alfred (fordi jeg ikke kender nogen, der hedder Alfred).

En kunde henvender sig til Alfred og vil gerne have taget foto af sin gård. Kunden vil gerne selv redigere og få printet fotos ud, så Alfred skal blot aflevere sine fotos, når opgaven er overstået.

Gården ligger 50 km fra Alfreds bopæl, og det tager ½ time at køre dertil. Alfred siger til kunden, at han gerne vil tage mange fotos, så der er noget at vælge imellem, så dronen skal flyve 2 gange ,og han sætter en time af til det, som han forlanger 1000,- kr. + moms for. Kunden syntes at 1.000 kr. + moms = 1.200 kr. er mange penge for 1 times arbejde, så Alfred siger, at så er det inklusiv transport. Kunden accepterer.

Alfred er glad. Han har fået en opgave til 1.000 kr. for en times arbejde.

Men sådan ser regnskabet for Alfred desværre ikke helt ud, da han efterfølgende prøver at lave nedenstående udregning.

Tid brugt på opgave:

Kunde kontakt, planlægning af  flyvning, herunder tjekke flyvekort, skrive faktura, og udfylde log bog efter endt flyvning – i alt ca. 30 minutter.

Opladning af batterier (til dronen, sender og iPad), pakke droner sammen og pakke ud igen, når han kommer hjem igen – i alt ca. 30 minutter

Kørsel til kunde og retur – i alt 30 minutter hver vej = 60 minutter

Tid hos kunden –  i alt  60 minutter.

I alt har Alfred brugt sammenlagt ca. 3 timer på opgaven. Men 3/1.000 = 333 kr. i timen det er vel også ok?

Desværre stopper regnestykket ikke her. Alfred fik ikke betaling hverken for den tid han brugte på at køre til opgaven, eller hvad det koster at køre i sin egen bil. Alfred har en mellemklasse bil, der er 3 år gammel. Alligevel slår statens fastsatte takst på 3,50 kr. pr. Km kun lige til,  når man bruger egen bil. Hvis vi bruger det tal SKAT benytter, så har Alfred på kørsel frem og tilbage (der var 100 km) kostet 350,- kr., som er en udgift, der skal trækkes fra de 1.000 kr.

Så er der 650,- kr. tilbage. Virksomheder skal lige som personer betale skat af et evt. overskud. Den skat er på 22%. Dem skal man sådan set trække fra også, inden Alfred kan se, hvad han har tjent. Der bliver 507 kr. tilbage til Alfred, og her skal vi tænke på, at der ikke er medregnet nogen driftsomkostninger på andet end bilen. Altså heller ikke lovpligtig drone forsikring, afskrivninger og slitage på udstyr osv.

Alfred har således 507 kr. tilbage, som han skal betale minimum 42% skat af for de 3 timers arbejde, hvis han skal trække dem ud som løn, hvilket giver en time pris på 170 kr. før skat ( og det er vel at mærke en timepris incl. pension, feriepenge osv.) Det var ikke lige sådan, den gode Alfred tænkte, da han sagde ja tak til opgaven.

Alfred er blevet lidt klogere – det jo det pragtfulde ved at lære af sine fejl, og undertegnede har også være igennem denne læreproces.

Af overstående fiktive eksempel vil der være ting, som Alfred kan tage penge for, som han ikke gjorde, men også ting som altid vil være en faktor, som man skal bruge tid på, og som man ikke får direkte betaling for.

For det første skal man tænke sig om, når man giver fx kørsel i rabat. Havde Alfred stået fast på, at han skulle have fx 500,- kr. i timen for kørsel og 3,50 kr. pr km., så havde han på den konto alene fået 1.850,- kr. for opgaven i stedet for 1.000,-.

En anden ting, Alfred finder ud af hen ad vejen er, at hvis han kan samle opgaver sammen og lave nogle stykker, når vejret er til det, så sparer han tid, da han stadigvæk kun skal pakke en gang og pakke ud igen en gang, selv om han måske skal løse 3 eller 4 opgaver.

En anden vigtig ting, som Alfred lærte i dette fiktive scenarium er, at kunsten ved at lave en god forretning er at lære at sige nej til alle de dårlige forretninger! Hvis en kunde ikke er villig til at betale en pris, der står i rimelig forhold til det, du kan med din drone, det udstyr du bruger og den tid du lægger i det, så er det måske en idé at takke pænt nej til opgaven.  Det samme gælder, hvis en kunde ønsker at få lavet en opgave, som er på grænsen med enten dine kompetencer eller lovligheden af opgaven. Hvis du ikke selv føler, du har kompetencerne til at løse en opgave, og du alligevel påtager dig den, så kan du ende med at bruge mange gange flere timer end antaget, evt. skulle lave det helt om, eller kunden helt forkaster det, du får lavet, så du ikke får betaling. Så havde det nok været bedre at takke nej fra start.

Alfred blev meget klogere, og næste gang får han en endnu bedre timeløn til sig selv, det håber jeg også du gjorde.

Har du spørgsmål til ovenstående eller har egne erfaringer, du vil dele med andre, er du meget velkommen til at skrive nedenfor kommentar feltet.

Andre artikler, der måske kunne have din interesse, kunne være:

Kunsten at give et ”godt” tilbud

Opbygning af prisstruktur og skal priser være offentliggjort eller ej. (tilgår)

Guide

Sådan ville jeg starte en drone virksomhed op, hvis…

Til denne tekst vil jeg gerne starte med en lille note. Teksten er ikke på nogen måde skrevet for at skræmme nogle fra at blive drone piloter eller starte deres egen operatør virksomhed op. – Var det mit mål, havde hverken artiklen eller denne blog nogen berettigelse. Men jeg møder som drone underviser og i andre drone sammehæng personer,  der vælger at springe ud i at starte egen drone virksomhed op uden egentlig at have gennemtænkt det fuldstændigt. Med denne tekst vil jeg, med basis i mine egne erfaringer og de fejl jeg har begået og gerne bringe videre hvad jeg har lært, og hvordan jeg ville gøre det i dag, hvis jeg skulle starte forfra.

Hvis du har den opfattelse, at du med en relativ beskeden investering i en fx Mavic eller Phantom drone, et dronebevis, et IVS selskab til 1 kr. og  en webside du laver selv, herefter kan lave en omsætning så du mere eller mindre fra start kan leve af det, så vil du nok blive skuffet.

Det første jeg vil anbefale alle, der overvejer at starte en drone virksomhed – som jeg desværre ikke selv fik gjort ordentligt i sin tid – er at stille sig selv nogle kritiske spørgsmål for at afklare, om det er det, man vil, og i hvor høj grad man vil dette.

Spørgsmål, man kunne spørger sig selv, kunne være:

1) Hvor gerne vil jeg det her?

2) Hvor meget tid har jeg mulighed for at kaste i et sådan virksomheds projekt?

3) Har jeg økonomi både til de investeringer, der måtte være nødvendige, men også til evt. at arbejde mindre med andre jobs for at bruge tiden på drone virksomheden?

4) Har jeg evnerne til at drive en sådan drone virksomhed?

Det vil være nogle svære spørgsmål at svare på for de fleste, men blot det at du gør dig selv tanker omkring disse ting, vil hjælpe dig meget frem efter, hvis du beslutter dig for at starte en drone virksomhed op.

Til de 3 punkter vil jeg gerne knytte et par kommentarer mere, og jeg tager dem i samme rækkefølge herunder:

1) Det er meget vigtigt, at du gør op med dig selv, hvor gerne du vil starte en drone virksomhed, og hvilke ambitioner du har for virksomheden, i hvert tilfælde hvis du har en forventning og ønske om, at det skal blive en succes. Lad det være sagt med det samme – du kommer ikke sovende til at opbygge en velfungerende drone virksomhed med en god omsætning, så du kan leve af det. Sådan er det også i alle mulige andre brancher, hvor man vil starte en virksomhed op. Så hvis ikke du VIL det her nok og er villig til både at lægge en masse tid og penge i det, så lad være. Der er allerede i tusindvis af folk med drone bevis, der har købt en drone og herefter tror, at resten kommer af sig selv – det gør det desværre ikke.

2) Dette punkt hænger sådan set lidt sammen med punkt 4. Vi har alle forskellige evner og erfaringer fra tidligere. Dit tidsforbrug, som du må påregne at kaste i opstarten af din egen drone virksomhed, vil så afgjort afhænge af, hvad du kan eller ikke kan i forvejen.

For mit eget vedkommende havde jeg på en del punkter erfaring fra tidligere, som jeg kunne drage nytte af i opstarten af min drone virksomhed. Jeg havde haft med RC modeller at gøre i mange år og det at flyve, sejle eller køre en RC model ligger på ryggraden og skræmte mig ikke, da jeg kastede mig ud i droner. Jeg havde også god erfaring med betjening af kamera, om end video og redigering af dette var nyt for mig. Jeg byggede min dronevirksomhed videre på en anden virksomhed, som jeg startede helt tilbage i 2005, så regnskab, moms, fakturering osv. var heller ikke nyt for mig.

Alligevel har der været meget, jeg har skullet bruge tid på at sætte mig ind i. Det er alt fra drone regler, betjening af apps med nye muligheder til forståelse for forskellige andre teknologier, som jeg ingen forstand på havde tidligere, fx termografi, ortografi osv. som jeg nu også beskæftiger mig med.

Starter du op med ingen eller begrænset viden omkring droner, kamera betjening, redigering og hvad det kræver at starte en virksomhed og hvilke regler og ting, man skal overholde, så er der ganske meget du skal sætte dig ind i.

3) Vi kommer ikke uden om, at der er et kapital behov for at starte en Drone virksomhed. Du skal have en drone at flyve med, du skal have et drone bevis, og så er der alle de andre omkostninger, der kommer til.

Alt afhængig af hvilken drone du anskaffer, og til hvilken kategori du vælger at tage drone bevis (drone tegn er næppe relevant, hvis du vil lave en drone virksomhed) og naturligvis hvilke ambitioner du har for dit drone arbejde, skal du nok påregne mindst 15.000 til 20.000 kr.

Skulle jeg starte op i dag, ville jeg ikke gøre det uden at have minimum 50.000 kr. til rådighed for projektet. Jeg ville ikke nøjes med at tage drone bevis til 1A men tage til større droner også. I og med man skal til flyve prøve i både Kategori 1B og 2B, ville jeg, selv om jeg ikke med det samme havde en kategori 2 drone, tage det bevis, da det er begrænset, hvor meget ekstra det koster, og så skal jeg ikke på kursus igen, hvis jeg senere anskaffede eller lånte en kategori 2 drone.

I valget af drone ville jeg ikke gå efter en Mavic eller en Phantom. De er udmærkede droner, og man kan lave både flotte fotos og video med dem. Men der er ingen mulighed for at konfigurere dronen anderledes fx med andre kameraer, og eftersom jeg ikke ville vide, hvilke opgaver jeg kom til at løse, vil den fleksibilitet betyde meget for mig. Jeg ville her i slutningen  af 2017, hvor denne tekst er skrevet, gå efter en Inspire PRO. Inspire 1 med det hvide X3 kamera vil jeg gå i en bue uden om, for X5 kameraet, der sidder på Inspire PRO, giver dig så mange flere muligheder, både med forskellige objektiv muligheder og blænde styring, som X3 og Mavic/Phantom ikke gør.

 

 

Inspire PRO ligger på ca. 22.500 eks moms (28.000 incl moms) og dertil vil jeg købe minimum 3 TB 48 batterier, der har lidt længere flyve tid end det medfølgende TB 47 batteri. Så vil jeg anskaffe mig et ekstra objektiv, fx et 25 mm Olympus objektiv, så det svarer til ca. 2 x zoom, hvis jeg skifter det originale 15 mm objektiv ud. Et par andre småting er nogle gode SD kort på 32 eller 64 GB, en sol skærm til iPad/smartphone og nogle kvalitets ND filtre til objektiverne.

LÆS evt denne artikkel om valg af drone

For mig dur det ikke at bruge hverken en Smartphone eller en lille tablet som skærm. Jeg synes alt fra kort til knapper i DJI GO appen bliver for småt, så havde jeg ikke en 9,7” iPad, ville jeg også købe en sådan, og vel at mærke med 3G/4G modem, så jeg ikke skulle bøvle med at få internet forbindelse gennem et hotspot fra fx en mobiltelefon.

Til behandling af det materiale jeg skal optage, skal jeg bruge en computer. Det behøver ikke at være en top spec. Bærbar til 25.000 kr., men omvendt dur en 13” skole og surf computer til 3000 kr. heller ikke. Video redigering kræver noget computer kraft, men i og med at stort set ingen kunder efterspørger 4K video, vil en mellemklasse computer være brugbar. Måske er det, du allerede har, ganske udmærket.

Man kommer ikke uden om, at man skal bruge et godt video og foto redigerings software. Bruger man Windows er Adobes løsninger specielt i starten rigtig udmærket, hvor du bruger software licensen på lejebasis. På den lange bane kan det dog være en dyr løsning, hvis det er noget, man skal bruge i årevis. Er du Mac bruger, kan du også køre med på Adobes leje løsninger, men du er nok bedre tjent med Apples eget video redigerings program Final cut pro, der koster godt 2.000 kr. for en ejer licens. I og med jeg selv er Mac bruger og ikke vil ind i Adobes licens leje system, bruger jeg et relativ billigt billede behandlings system, der hedder Luminar, hvor en købe licens koster omkring 500,- kr. (69 €)

Så vil jeg sætte lidt penge af til at få bygget fornuftig webside, og det er en ”on going process”, for der er altid noget, man kan opdatere og forbedre. Jeg ville få lavet nogle visit kort, måske noget tøj eller klistermærker med logo og firmanavn på, når jeg havde fundet et velvalgt navn til min dronevirksomhed. Jeg ville også melde mig ind i relevante netværk eller foreninger. Tidligere var det UAS Denmark, men det er i dag efter min opfattelse ikke det mest relevante sted at melde sig ind i. Branche foreningen drone Danmark ville nok være mit valg.

Med til økonomi hører også at du ikke må forvente eller endnu værre gøre dig afhængig af, at du skal kunne trække x antal kr. ud i løn hver måned. Så lad endelig være med at opsige dit job, før du har fået tilstrækkelig med kunder og erfaring til, at du kan se, det kan lade sig gøre. Realistisk set ville jeg være ret tilfreds med, hvis jeg kunne tjene min investering hjem det første år, og i år 2 vil der måske blive mulighed for at trække et mindre beløb ud i løn.

Lad os sige at du har fået taget et drone bevis, og du har fået anskaffet dig det udstyr, du skal bruge. Mit næste skridt ville så være, at  jeg ville bruge al den tid jeg kunne komme af sted med på at optage og opbygge en portefølje af fotos og video klip. Dette hænger naturligvis sammen med det at lave en webside, men hvis man vil gøre sig forhåbninger om, at en webside kan være indgang til at få kunder, så er det vigtigt, at kunder som minimum kan se, at man kan finde ud af at optage foto og video i en sådan kvalitet, at de har lyst til at købe den drone ydelse, man kan tilbyde.

DroneFyn ved kapsejlads i Svendborgsund

Jeg ville starte med at flyve alt det, jeg kunne komme af sted med. Optage natur, søer, hav, skov osv. Man kan optage på alle tider af året, men man skal vælge dage hvor der er sol og god sigtbarhed. Dis, tåge og gråvejr dur ikke, når vi taler flot video. Spørg alle i familien, venner og bekendte, om du ikke må komme og lave drone optagelser uden beregning, så du kan bruge det som reference. Det kan være et alm. hus, et sommerhus, et skib, en bil osv., der er masser af muligheder. Den tid og energi, du investerer i at opbygge en portefølje af video og fotos, så du kan vise hvad du kan, mener jeg, er givet rigtig godt ud.

Se eksempel på et drone galleri HER

Som nystartet drone virksomhed vil man naturligvis RIGTIG gerne have nogle kunder i butikken. Både for at få noget indtjening, men også for at kunne bruge det man optager som reference og vise det til andre. Jeg har fra start af (inspireret af en almindelig fotograf) skrevet i mine priser og tilbud, at de er under forudsætning af, at jeg efterfølgende selv må bruge optagelser som reference og i markedsførings henseende. Det er under 2% af mine kunder, der har indvendinger mod dette, så længe det kun er mig, der bruger det, og det ikke gives videre til andre der kan bruge materialet.

En anden måde man kan få kunder på, er ved at sælge sin ydelse billigere end alle andre. Den vej vil jeg som nystartet drone operatør af forskellige grunde ikke gå ned af:

-Hvis man først en gang har sat en pris, også selv om den er lav, er det meget svært efterfølgende at sætte den op. De kunder, du måske har fået, fordi du er billigere end andre, vil næppe have den store forståelse for, at du efter en periode gerne vil op på andres pris niveau. De har valgt dig, fordi du var billigere, og er du ikke det, så finder de en anden.

– Det du sælger som drone operatør, er en service ydelse og ikke en standart vare som fx en liter mælk. Det betyder, at ikke to drone operatører vil lave en opgave ens, og resultatet vil heller ikke efterfølgende se ens ud. Hvis du selv mener, at du er nødt til at sælge dig selv og dit produkt billigere end alle andre, hvad tror du så det siger om den kvalitet, du leverer? Og er det et signal, du har lyst til at sende?

– Hvis du som nystartet kommer ind og starter med at faldbyde andre drone operatører i området, skaber du i hvert tilfælde ingen gode kontakter der. Det kan du selvfølgelig gøre, som det passer dig, og der er fri konkurrence og alt det her, men du vil hen ad vejen sande, at det er ret praktisk at have nogle kolleger, du kan hjælpe og få hjælp af, hvis du selv har brug for det. Det kan både være med låne/leje udstyr, man lige står og mangler, det kan være hjælp til opgaver, man ikke kan løse alene, eller hvis man får opgaver ind, man ikke selv kan løse, fx pga. ferie, sygdom osv., så er det rart at have en god kollega, som man kan overlade  opgaven til.

Som nystartet ville jeg derfor vælge en anden måde at komme ind på markedet på, end blot ved at underbyde alle andre. Det kunne fx være at tilbyde den første opgave til en reduceret pris, fx halv pris, så en potentiel kunde, der ville købe opgaver fremover, får mulighed for til en reduceret pris at se hvor godt, du nu kan servicere ham eller hende, og hvor gode din fotos og videoer er. Gør man det på den måde, så får man måske lettere et ben indenfor døren, uden man har stillet i udsigt, at man altid er billigere end alle andre. Den metode virker fint på andre erhvervsdrivende, der kunne tænkes at købe flere opgaver ud i fremtiden, men er ligegyldigt i forhold til en gangs kunden fx privatpersonen, der bare gerne vil have nogle drone fotos af sin ejendom.

En anden mulighed, som kan hjælpe på at bryde isen og gøre kunden mere tryg ved at give dig opgaven frem for en anden, er at tilbyde, at hvis de ikke er tilfredse med opgaven, laver du den om eller dropper betaling. Det viser, at du har tillid til dig selv, din service du sælger og fjerner kundes frygt for, at de skal betale for noget, der ikke er i orden. I værste fald risikerer du, at du ikke får betaling for dit arbejde, altså at du har brugt tid på noget, der ikke bliver omsat til penge, men det kan du også komme ud for, hvis du fx skal give tilbud på en eller flere opgaver. For at det ikke skal blive misbrugt, kan det dog være fornuftigt at sikre sig, at kunden ikke, hvis de kasserer dit arbejde og så alligevel bruger det materiale, du har lavet. Fx kan man sætte et vandmærke over fotos og lægge video op på en streaming service, hvor det er med privat link og evt. fjerne download mulighed, hvis der måtte være en sådan.

I de 5 år jeg har fløjet med droner og har solgt mine ydelser fra mit firma DroneFyn har jeg i den forbindelse,  2 gange måttet lave en opgave om. Begge gange må jeg medgive, at resultatet blev bedre anden gang, og en tredje gang valgte jeg selv at droppe opgaven og betaling, fordi jeg syntes, kunden stillede krav og havde ønsker, som jeg fandt urimelige. Dvs. for mit vedkommende har det været under langt under 1% af de opgaver, jeg har løst, og ingen af dem har været inden for de sidste 1,5 år.

Hvad kan du så tage for dine drone ydelser. Jeg ville lægge mig ca. i midten af, hvad mine kolleger tager. Jeg ville ikke være den dyreste men heller ikke den billigste.

Du kan læse mere om prisfastsættelse af ydelser, og hvordan man formidler dette i denne artikel.

Jeg håber ikke, at denne artikel har skræmt dig fra at starte selv. Det blev en af de længe tekster, men jeg håber, at den har givet dig nogle input til at tænke dit set up grundigt igennem, før du kaster dig ud i det. Som tidligere nævnt gik jeg ikke selv så grundigt til værks, jeg tog det mere bare som det kom, og det har jeg efterfølgende både måttet betale en del lærepenge for ved den tilgang og spildt en del tid på ting, som intet har bragt med sig. Måske du kan undgå dette med denne tekst.

Guide

Kunsten at give et ”godt” tilbud på en drone…

Når du har startet din drone virksomhed, vil du sandsynligvis før eller siden løbe ind i en kunde, der ønsker et tilbud på en opgave.

Man kan naturligvis ikke fortænke kunden I, at det er meget rart at have en fast pris på en opgave, så man ved, hvad opgaven kommer til at koste.

For dig som drone operatør er der dog nogle forskellige ting, som du skal gøre dig klart.

Et tilbud er sådan set en bindende aftale omkring levering af en ydelse !

Det vil sige, hvis du giver tilbud på at fotografere eller filme et område, så er det prisen, som kunden forventer at skulle betale, ligegyldigt hvor meget tid du måtte ende op med at lægge i opgaven, for at gøre kunden tilfreds.

Derfor er det vigtigt, at du afklarer præcist, hvad er det du skal lave, hvor skal du lave det, skal det laves fra forskellige steder, så du skal pakke sammen og køre et andet sted hen og pakke ud igen osv. Det er også meget vigtigt, at du har en idé om, hvad kunden ønsker sig. Det naturligvis både ud fra hvad der kan lade sig gøre, men også ud fra hvem der skal styre den kreative proces både under optagelser og redigering, hvis det er en del af tilbuddet.

DroneFyns Inspektions Drone (Matrice 210 RTK)

Min erfaring er, at har kunden en fast idé om, hvordan tingen skal laves, så er det som regel nyttesløst at forsøge at overbevise vedkommende om noget andet, med mindre det blot ikke kan lade sig gøre pga. de regler, vi flyver efter. Samtidig går der som regel også meget mere tid med at løse en sådan opgave, fordi kunden ser det anderledes end dig. Han skal have så meget optaget som muligt, hvad enten det tager længere tid, end du måske selv havde regnet med at bruge. Min egen tommelfinger regel er, at jeg gerne lægger en buffer på 20-40% ekstra tid på, fordi det i en sådan sag næsten altid tager længere tid, end hvis jeg er alene af sted.

Det samme gør tømmeren, når du beder om et tilbud på en ny carport, så regner de på hvad de tid, de mener de skal bruge, og så sætter de lidt ekstra tid af til uforudsete problemer, som dukker op. De ved, at det er meget op ad bakke efterfølgende at komme og bede om flere penge, end man har givet tilbud på, for kunden ser det lidt som dit eller tømmerens eget problem, hvis man har undervurderet arbejdets omfang.

Redigerings processen, hvis det er en del af tilbuddet, er ofte der, jeg sætter mere tid til, end hvad jeg forestiller mig. 20 video klip fra en drone kan klippes sammen på så mange måder med rækkefølge, klip længde over til indsætninger af tekst, logo osv., at der kan gå rigtig meget tid med det. Specielt hvis kunden ikke rigtig selv ved, hvordan det han/hun efterspørger ser ud. Så kan du risikere at have lavet noget, som kunden vil have ændret til noget andet, for så når det er gjort at finde ud af, at det første var egentlig det bedste. Når man skal rendere video ud, lægge op fx på Youtube eller Vimeo for at kunden kan se det, så tager det bare lang tid hver gang, der skal ændres i noget.

I og med at man hverken ved eller har en chance for at vide, hvor krævende kunden er, når man giver et tilbud, bruger jeg gerne følgende metode for at dække mig selv lidt ind. Jeg beskriver så nøje jeg kan, hvad kunden ønsker. Så vurderer jeg, hvor meget tid jeg skal bruge og så lægger lidt buffer tid til. I tilbuddet skriver jeg således gerne, at tilbuddet er baseret på X antal timer a Y timepris, og gerne for de forskellige ting, som er inkluderet i tilbuddet. Så har jeg bedre mulighed for at sige fra, hvis fx en redigerings proces løber helt af sporet og trækker ud i det uendelige.

Du vil også før eller senere møde kunder, der spørger mange forskellige steder om et tilbud på en eller anden opgave. Ofte er det relativ kort beskrevet, som fx ”hvad koster det at få lavet en drone optagelse og klippe sammen til 1 minut på X adresse”.

Jeg svarer altid på forespørgsler, men jeg bruger ikke altid alverden tid på det. Jeg slår måske op og ser, om flyvning overhovedet kan lade sig gøre, og så skriver jeg, at et konkret tilbud vil kræve en nærmere beskrivelse af, hvad kunden ønsker, men min timepris og kørselspris er sådan og sådan. Hører man ikke mere, er det en af de kunder, der har sendt den samme forespørgsel til 5 eller 10 af dine kolleger, og en sådan opgave, hvor det kun er prisen, der tæller, er jeg egentlig helst fri for at få.

Jeg ved, jeg alligevel ikke kan konkurrere på pris alene. Det udstyr, jeg arbejder med i DroneFyn, er ikke blandt det billigste, og den erfaring jeg har bygget op over mange opgaver og længere tid, bliver heller ikke foræret væk. Jeg vil hellere bruge min tid på at få et mere velbetalt job, hvor kunden forstår og sætter pris på den erfaring, jeg har, og den kvalitet jeg og mit udstyr kan levere.

 

 

 

Info

Drone bevis eller drone tegn – hvad skal du…

Fra 01.06.17 blev de danske regler for flyvning med droner ændret (igen). Nu er der kommet det, man populært kalder ”land” eller ”hobby flyve” reglerne, der fastsætter de regler, man som hobby pilot skal overholde. Du kan læse om den HER.

Det vil sige, at du, såfremt du ønsker at flyve med en drone, der vejer mere end 250 gram, skal tage det, der hedder et drone tegn og registrere din drone. Det er ikke noget, der er svært, og det foregår online, hvor man får et kort indblik i reglerne og tager en lille test. Det tager vel omkring en ½ time og koster 75 kr. Samtidig skal du registrere din drone (producent og model), og efterfølgende skal der skrives et nummer eller dit navn på dronen, så myndighederne har mulighed for at se, at det er din drone.

Gør du ikke dette, flyver du ulovligt, og flyver du ulovligt, dækker din lovpligtige ansvarsforsikring ikke. Vi vender tilbage til forsikring om et øjeblik.

Den anden mulighed er at tage det, man kalder et dronebevis. Det er mere omfattende, alt efter kategori drone du skal flyve med og foregår på en af landets droneskoler. Typisk tager det 2-4 dage, hvor man lærer om droner, hvorfor de virker, som de gør, og de regler man skal følge, når man flyver med droner. Som det er i skrivende stund, så kræver den lille 1A kategori (op til 1500 gram) ikke en praktisk flyve prøve, mens 1B (op til 7 kg og 2 op til 25 kg) begge kræver en praktisk flyveprøve. Alle kategorier skal bestå en teoretisk flyveprøve. Dronebevis er typisk for folk, der skal bruge droner som en del af deres arbejde.

Når man har gennemført denne uddannelse og har det antal flyvetimer, som der er krævet, så får man et dronebevis, der giver mulighed for også at flyve i bymæssig bebyggelse, hvilket hobby piloter ikke må.

Dvs. at du fra start af er tvunget til at tage stilling til, om du ”kun” flyver for sjov uden for bymæssig bebyggelse, eller du også vil have mulighed for at flyve lovligt inden for bymæssig bebyggelse.

Der er ikke noget i vejen for at starte med et drone tegn og så opgradere til et drone bevis senere hen. Tager du drone bevis, flyver du efter samme regler uden for by som dem med droge tegn, dog med lidt færre restriktioner.

Drone flyvning

Det er i denne sammenhæng vigtigt at nævne, at reglerne for drone tegn gælder for alt, der flyver med radio styring, hvad enten det har vinger eller propeller og har en vægt på over 250 gram. Altså en lille fjernstyret helikopter eller modelfly er også underlagt disse regler, hvis vægten er over 250 gram.

En sidste ting som skal til, for at du lovligt kan flyve med drone, når du enten har taget et drone tegn eller et drone bevis, er en ansvarsforsikring. Den lovpligtige ansvars forsikring, som man også kender for motorkøretøjer i trafikken skal sikre, at hvis man bliver involveret i et uheld og laver skader på mennesker eller ting, der tilhører andre, så er der en forsikring, der dækker dette.

Det er en udmærket ide, da en drone, der enten falder ned eller flyver vandret med roterende propeller, kan lave betydelige personskader. Naturligvis vil skadernes omfang være afhængig af størrelsen af dronen, men selv en drone på 1 kg vil jeg meget nødig have i hovedet, hvis den flyver for fuld kraft fremad.

Nogle forsikrings selskaber tilbyder en drone forsikring som en del af en ansvars eller indbo forsikring, men i langt de fleste tilfælde så er der ikke dækning den vej, og du skal have en ekstra forsikring. En mulighed kan være et tilkøb hos dit eksisterende selskab, eller en anden mulighed kan være at melde sig ind i Modelflyve Danmark, hvor man som medlem har en forsikring med i sit abonnement. Et medlemskab af Modelflyve Danmark koster ca. 700 kr. om året og er nok den billigste løsning for en drone ansvars forsikring pt.

En tillægs kasko forsikring er også en mulighed, men det giver først for alvor mening, hvis man flyver med dyrere droner og flyver en del. Forsikrings præmien for en kasko forsikring ligger typisk på omkring 5% af værdien af dronen. Så køber du en drone til fx 30.000 kr. så vil det koster dig ca. 1.500 kr. pr år at kasko forsikre den.

For mit eget vedkommende så har jeg i DroneFyn regi så mange droner og meget udstyr, som jeg bruger ganske meget, så jeg ser det som en naturlig del af min virksomhed, at der er tegnet en kasko forsikring, da det udstyr, jeg arbejder med alt efter opgavens type, hurtigt kan koste mange penge. Jeg faldt for en engelsk løsning fra et firma, der hedder Coverdrone, som har specialiseret sig i at lave droneforsikrings løsninger til professionelle drone operatører.

 

 

 

 

Guide

Sådan får du succes fra første gang du flyver…

Lad os antage at du enten lige har fået en ny eller er tæt på få en og du ikke har den store kendskab til RC (fjernstyret biler/fly/skibe) så er denne tekst måske værd at bruge nogle minutter på at læse igennem, for følger du disse råd vil du begrænse risikoen betragteligt for det går galt, og risikoen for uheld er næppe større end første gang man skal sætte noget i luften, men ikke kender særligt godt.

Inden du overhovet begynder at flyve er der et par ting du bør få styr på, mest af alt for din egen skyld. Det første er de rent formelle ting, hvor du skal tage et drone tegn (en lille kort test på nette hvor du lære om de regler du skal overholde for at flyve med drone – læs mere om det HER) og så skal du sikre dig at du enten via din nuværende forsikring eller evt. en ny du tegner er dækket ind hvis du laver et uheld, og skader personer eller ting. Begge ting går vi mere i dybden med i denne artikel.

Vi antager du har de formelle ting på plads og nu vil du gerne flyve – MEN der er lige et par andre ting vi skal have styre på først.

– Du skal finde et godt sted at flyve. Men det mener jeg et stort område på minimum en fodboldsbane størrelse eller større. En mark kan være et fint valg, så længe der ikke går husdyr på den. En villa have selv om den måtte ligge uden for bymæssig bebyggelse er ikke så velvalgt, da der ofte er træer, naboer osv. som man måske skal tage hensyn til.

Droneflyvning uden for bymæssig bebyggels hvor der er god plads.

– Det næste du skal sørge for er at vejret er egent til flyvning. Det behøver ikke være sol fra en klar himmel, men regnvejr og blæsevejr (mere end 5-6 sek/m) er ikke velvalgt til første flyve tur. Det samme gælder med temperature der er under frysepunktet. Batterier der er kolde kan ikke starte (på DJI produkter) og bliver de afkølet under flyvning kan de klappe samme og dronen derved styrte ned.

– Så skal du sørge for at forberede alt det udstyr du skal bruge. Dvs. batterier til dronen skal være ladet helt op. Typisk er der omkring 50% strøm på et batteri når man modtager det, men det skal man bestemt ikke begynde at flyve på et batteri der ikke er ladet helt op. Det samme gælder for senderen, og skal der bruges en skærm, iPad eller smartphone bør du også lade den op inden du starter.

Så er vi ved at være klar til at komme i gang med selve dronen. Når du får en ny drone er det en rigtig god idé at starte med at opdatere firmware på drone og sender. Alt efter producent er der forskellige måder at gøre det på. Hos DJI og på de nyere dorner (Phantom 4/4 Pro, Mavic Pro og Inspire 2 kan dette gøres via en ipad/smarthone forbundet til internettet og kablet op til senderen. Når man så starter drone op (uden propeller) vil den selv bede om at blive opdateret, og alt efter hvilken firmware der er tale om kan du risikere at den slet ikke vil flyve før den er opdateret.

Det næste vi skal have gjort er at du skal have kaliberet drones kompas. Alt efter hvilken producent og model er der forskellige måder at gøre det på, men for alle gælder det at man kalibrere kompas udendørs og ikke lige ved siden af større mængder metal. Kig i din vejledning. Hvis ikke du kalibrere kompasset, risikere du at dronen ikke flyver som den skal, flyver væk eller slet ikke vil lette. IMU kalibrering kan også være en god idé at gennemføre. Jeg kender ikke så meget til hvordan andre end DJI droner virker, men på nyere DJI droner kan man se om en kalibrering af IMU er påkrævet og hvordan man skal gøre.

Nu skal vi til at flyve ! Inden du starter motorerne op med at kontrollere at propeller er monteret korrekt, på motoren. Det gøres lettest ved at tage fat i en propel, med en hånd og motoren med den anden og se at de ikke kan drejes fra hinanden. Ikke ordentlig fastgjorte propeller der er fløjet af under flyvning har dræbt mange droner gennem tiden.

Tjek også at batteriet til dronen sidder fast. Der er som regel en lukke mekanisme af den ene eller anden måde så batterier ikke kan løsne sig.

Så tænder du sender, iPad/smartphone og drone. Systemerne booter op og det tager typiske 1-2 minutter før dronen har fundet tilpas antal satellitter til at kunne lave en position som vi kalder home point.

DET ER MEGET VIGTIG AT VENTE MED AT LETTE TIL DRONEN HAR FUNDET SIT HOMEPOINT.

Hvis man letter uden at dronen har fået tid til at finde sit homepoint, så vil homepointet blive lagt et andet sted, end der fra hvor man letter, og en return to home kan betyde at drone forsøger at lande et sted man bestemt ikke ønsker at lande.

Nu startes dronen op. På DJI produkter tager man på sender de to styrepinden, køre dem ned ad og ind mod midten. Slip herefter begge pinden og vent et par sekunder til propellerne har fået en hastighed der er lige unde hvad der skal til for at lette.

Den bedste måde at stå med dronen på er at placer den med bagenden mod dig selv og stå et par meter fra den. Hvis du drejer side eller fronten mod dig selv når du letter så reagere dronen ikke som sender layoutet hvis du får brug for at lave en lille korrektion under vejes. Det kommer vi lidt nærmer ind på lid senere. Når du så letter skubber du venstre pind op og her er lige et par god råd til at komme sikkert i luften.

Når du letter så er det med fuld morter ydelse altså venstre pind helt op, og hold den der til dronen er 4-5 meter oppe i luften. Der er 3 grunden til dette.

– Når du giver fuld gas, så hvis der er en fejl på propel, motor ECS eller andre ting ved dronen, så er der en god chance for at fejlen kommer med det samme. Hvis endelige der er en fejl og dronen skal falde ned så heller i relativ lav højde og hvor der ikke er risiko for at den skader andre personer eller ting.

– Hvis man give langsom gas, så kommer der et punkt hvor propellerne næsten løfter dronen. Selv et lille vindpust vil resultere i at drone vipper til siden og knækker eller ødelægger en eller flere propeller. Speciel mindre droner, som Phantom serien fra DJI er slemme til at vippe til siden hvis man ikke får den hurtigt fri af jorden med fuld gas.

– Endelig er det en god idé at få dronen op i en højde hvor den ikke lige kan ramme ind i en selv eller andre. Hvis man letter og sætter den op i fx 1,5 meters højde så er den lige omkring hoved højde på piloten. Hvis man står 1-2 meter fra dronen, og der sker noget, et pludseligt vindpust, et forkert ryk i joysticket på sender, osv. Oppe i 4-5 meters højde er man ude over de problemer.

Nu har vi dronen i luften og den stå stille og roligt samme sted, uden at du påvirker senderen. Dette at moderne droner kan finde ud af at holde positionen gør at du som begynder kan tage det stille og roligt.

Kommer du ud i noget hvor du ikke forstå hvorfor dronen gør som den gør giver du slip på de to pinde og dronen stopper op og du har tid til at tænke dig om hvad du skal gøre.

Klassisk DJI fjernbetjening eller remote controler om man vil.

En drone i vores del af verden styres på følgende måde:

 

Venstre pind:

pinden op/ned                =  Drones højde stiger eller falder.

Pinden venstre/højere  =  Dronen rotor venstre eller højere omkring egen akse.

 

Højere pind:

Pind op/ned                   =  Dronen flyver frem eller tilbage.

Pind venstre/højere     =  Dronen flyver sidelens til højere eller venstre side.

 

Alt sammen ret logisk, men ovenstående for højere pind er kun når du ser dronen bagfra. Flyver dronen mod dig så er det lige omvendt, og det kræver naturligvis lidt tid at vende sig til.

Har du fundet et god sted at flyve med rigeligt plads så er det letteste sådan set bare at prøve dig lidt frem og lære dronens måde at reagere på de bevægelser du fortager dig med pinden på senderen. Er der træer i nærheden så gå op i 30+ meters højde, så rammer du dem ikke.

Er du helt ny i forholdt til noget der er fjernbetjent så kan følgende øvelser måske være en hjælp. Det er øvelser som Dronefyn også bruger i forhold til uddanelse eller demo flyvninger for folk der aldrig har prøvet at flyve drone før.

Start med at flyve i et mønster som et stort T. Flyv et stykke frem. Stop op. Flyv til venstre stop op, flyv til højere og så retur til dig selv. Prøv det et par gange mens bagenden er rette mod dig selv. Så prøv at dreje dronen rundt så du har drones front og kamera rettet mod dig selv og så lave samme øvelse.

En anden god begynder øvelse er at flyve i et mønster som et stort O. Prøv først at flyve rundt i cirklen kun ved bruge af højere pind, mens bagenden er rette mod dig. Prøv her efter samme øvelse hvor forenden er rette mod dig. Slutteligt kan du prøve at bruge vestre pind til at styre retningen på dronen mens du flyver frem ad – prøv så at  flyve i en cirkel.

Den sidste øvelse og som også ofte bruges til den praktiske flyveprøve er at flyve i et 8 tal. Det kan gøres både med forenden rettet i en retning eller med forenden der følger 8 tals banen rundt.

Når du har fløjet nogle batterier af, og føler dig mere sikker i disse øvelser kan du prøve en dag med let vind at slå GPS funktionen fra hvis det er muligt. Det betyder at man selv skal kompensere for den vind der måtte være, og det gør det en del svære, men ikke desto mindre er det rigtig godt at evne at flyve dronen uden GPS hjælp.

Når batteriet nærmer sig 20-30% er det ved at være tid til at lande. Specielt i starten er der ingen grund til at forsøge at flyve batterierne mere tomme, da det betyder at man kan blive mere presset til at kunne lave en hurtigt og sikker ladning første gang.

Når du skal landene en drone vil jeg anbefale lidt som da du satte den op at dreje dronen så du har bagenden ind mod dig. Flyv ind til en afstand af et par meter af hvor du selv befinder dig. Jeg plejer som når jeg letter at holde en højde på over mit hoved indtil jeg lander den. Ladningen forgå ved at man trækker venstre pin ned en smugle under midter stilling, og så snart dronen rør jorden trækker men pinden helt ned til motoren stopper, og du kan slukke helt for først dronen og så sender.

Lander du et sted hvor der er løst støv, sand og småsten der begynder et flytte sig når dronen kommer tæt på jorden, kan det være en fordel at vippe kameraet opad, og derved begrænse hvor meget skidt der kommer på objektivet yderste glas.

Følger du ovenstående anbefalinger vil du med sikker begrænse risikoen for at noget går galt på din første flyve tur med din nye drone.

 

 

Info

Kan man i Danmark komme til at leve af…

Går du og drømmer om,  at dit ønskejob er at flyve med droner dagen lang, så er et naturligt spørgsmål, er der nogen i Danmark, der lever udelukkende af at flyve med droner.

Doneroperatør på arbejde

Det er der, men der er meget få der gør !

Der er sådan lidt groft sagt 4 grupper af mennesker, der arbejder med droner.

Først er der dem, som er selvstændige og har deres eget drone firma som undertegnede. I daglig tale kaldes de for drone operatører. Mit gæt – og det er kun et gæt –  er, at der er under 10 af disse drone operatør virksomheder, der i 2017 omsætter for så meget, at der, når alle omkostninger er betalt, er et rimeligt overskud til at kunne trække ud, hvad der svarer til en almindelig fornuftig funktionær løn. Der ud over skal man vide, at hvis man er selvstændig drone operatør, går der også en meget stor del af ens tid med andre opgaver som redigering eller processerings arbejde, tale med kunder, skaffe nye kunder, lave regnskab samt vedligeholde udstyr osv. osv.

En anden gruppe personer, der arbejder med droner, er folk der er ansat i et firma, der enten leverer drone ydelser, sælger droner eller producerer hardware/software der bruges i droner. For dem der er i større firmaer, som leverer droneydelser, er det ofte sådan, at det at flyve med dronerne er en job funktion, som de bestrider ved siden af andre funktioner. Det er med andre ord ikke fuldtid, de arbejder med droner. Folk som arbejder på nogle af de virksomheder, der udvikler droner eller komponenter til disse, arbejder måske nok fuldtids med dette, men det er primært udvikling, det handler om, og det er mindre, de egentlig flyver med droner.

Termografiske solcelle inspektion udført af DroneFyn

Så har vi forskellige skoler og universiteter, der både underviser og forsker i droner og brugen af disse. Igen er det mere ved skrivebordet det foregår end ude i virkeligheden med at flyve droner.

Den sidste gruppe er beredskab og politi, der i stadig større grad har taget droner til sig. Igen er det en ekstra funktion, nogle af de ansatte får, således hvis behovet opstår, kan de også betjene en drone. Det er bestemt ikke droner, der fylder hele deres arbejdsdag.

Men det er ret sikkert, at der kommer flere og flere funktioner der løses af droner, og der er flere og flere mennesker, der kommer til at have med droner at gøre, men det er meget få personer, der udfylder hele deres arbejdsdag med droner.

Billede af Dronefyns Droneflaade med DJI matrice 600 og DJI nspire Guide

Hvilken drone skal jeg vælge ?

Hvilken drone skal jeg vælge? Dette spørgsmål bliver ofte stillet på Facebook i forskellige drone grupper, og jeg hører det da også med mellemrum.

Hvis man er ny og ikke har forstand på droner, er det naturligvis nærliggende og høre andres holdning til, hvad der er godt og måske mindre godt, så vi tager også en omgang ”hvilken drone skal jeg vælge” her på bloggen.

Droner findes i mange størrelser og prisklasser, og der er mange producenter. Grundlæggende er der 3 hovedgrupper af det, man oftest omtaler som droner, men grænserne er lidt flydende, så nogle droner kan godt være i flere grupper. De ser ud som følgende:

Legetøjs droner: Små og frem for alt billige droner, der koster fra et par hundrede kroner og op til at par tusinde. De findes fra små indendørs droner på ganske få gram til større droner, der skal flyves udendørs. De kan komme med kamera, video feed mulighed og kan flyve ganske godt. De adskiller sig fra rigtige kamera droner ved, at det kamera, de måtte have om bord, ikke er mekanisk stabiliseret (gimbel), og derved bliver video, man optager, ikke særlig flot at se på. Legetøjs droner adskiller sig fra FPV racer droner ved slet ikke at være bygget så solidt op og flyve med samme hastigheder som disse.

FPV Racer droner: Er en type droner, der som navnet antyder, bruges til at flyve race med, enten alene eller med andre, hvilket er blevet meget populært. De flyves via et kamera på dronen og et video sende system, der sender billede ned til piloten, der ser dette billede enten på en skærm eller i et par videobriller. Dette foregår realtime, så piloten styrer altså dronen ud fra det billede, han/hun ser fra kameraet. FPV racer har ikke som kamera droner stabiliseret kamera for at kunne lave flotte billeder, men nogle har dog mulighed for at montere fx GO PRO kamera, som kan optage undervejs. FPV racer droner er ekstremt stærke og bygget til at kunne tåle ganske meget. Uheld, hvor man flyver ind i træer eller andre forhindringer, koster ofte kun et par propeller eller en brækket propelarm, der ret hurtigt kan skiftes ud. FPV racer kan flyve utroligt stærkt, og hastigheder over 100 km/t er slet ikke umulig at opnå.

FPV drone fra Walkera der er ret populær

Kamera droner: Er den type droner der bruges til enten at lave video eller fotos i høj kvalitet eller udstyres med andre sensorer, så de kan bruges til at samle data ind, fx med termisk kamera eller andre specielle kameraer. Det er den type droner der bruges af professionelle drone operatører til alle mulige opgaver. Det kan være inspektions opgaver af bygninger, opmåling eller kortlægning af områder samt foto og video til mange formål. Kamera droner har typisk et 2 eller 3 akset stabiliserings system kaldet en gimbal, så kameraet holdes i ro og er upåvirket af dronens bevægelser. De flyver normalt ikke så hurtigt som FPV racer, men piloten har meget større kontrol over kameraet. Endelig kan de større modeller konfigureres efter behov, enten med forskellige kameraer og objektiver eller efter en anden payload, man ønsker at flyve med.

Selv om jeg har droner både fra legetøjs kategorien og også en FPV racer drone, så er det kamera dronerne, som interesserer mig mest, og dem jeg arbejder med til dagligt, så det er dem, jeg bedst kan give en købe anbefaling af.

Som med alle mulige andre ting du anskaffer, er det en rigtig god idé lige at gøre dig en overvejelse for dit behov og evt. hvilket behov, du måtte have i den nære fremtid. Det er ærgerligt at købe en dyr og avanceret kamera drone, for at finde ud af, at det ikke lige er noget for dig alligevel, eller endnu værre at styrte ned og ødelægge den. Det er også ærgerligt at købe en billig og lille kamera drone, for så efter få flyveture at finde ud af, at den ikke lever op til dine forventninger af flyve tid, kamera kvalitet osv.

Kamera droner starter fra ca. 4000 kr. og op til næsten det uendelige. De dyreste kamera droner med kamera koster omkring 350.000 kr., og er det speciel byggede droner, som fx film industrien bruger, så kan de koster betydeligt mere.

Nøjes vi med at kigge på droner, der kan købes for et mere rimeligt beløb, er markedet sådan, at der er en stor producent, der stort set sidder på det hele. Producenten er kinesiske DJI, og de sidder på et sted mellem 70-90% af markeds andelene for kamera droner. Du kan læse en artikel om DJI og se, hvorfor deres droner er så populære HER.

Super populære Phantom 4 PRO drone

DJI´s mest kendte serie er deres Phantom drone, som kom helt tilbage i starten af 2013. Før var droner et samle sæt, som man selv skruede sammen af forskellige komponenter. Med Phantom kom der en drone, der var færdig samlet med kompas og GPS, som var klar til at flyve ud af æsken samt vel og mærke relativ let at flyve med. Kamera købte man ved siden af og var typisk et Go PRO kamera, der ikke kunne styres i luften og var hængt op i et beslag, der ikke bevægede sig. Siden da er der sket meget!

I dag har vi Phantom 4 Pro, der koster omkring 10.000 kr., og som er en rigtig god drone i den lille 1A klasse (under 1,5 kg). Man får rigtig meget kvalitet for pengene, med højt ydende kamera, div. sensorer og en flyve tid på over 20 minutter. Flere af mine kolleger bruger netop Phantom 4 Pro specielt til kortlægnings opgaver eller inspektions opgaver, der ikke kræver speciel kamera. En ny Phantom 5 forventes her starten af 2018.

Forgængeren Phantom 3 er stadigvæk på markedet. Den har samme størrelse men ikke helt samme antal sensorer, og kameraet er heller ikke på helt samme niveau. En Phantom 3 PRO, der er den bedste fra 3 serien, ligger i skrivende stund på ca. 6.000 kr.

Skal det være en fysisk mindre drone, som er lettere at tage med, er der 3 DJI modeller. Der er Mavic PRO, der minder om en Phantom 3 i kamera kvalitet, men kan slå armene ind og har en ganske lille sender, så det hele kan bæres i en lille taske. Mavic Pro koster ca. 8.000 kr. En endnu mindre drone er DJI Spark, der ligger nede på godt 300 gram i vægt. Her er vi nede i en sådan størrelse og kamera kvalitet, at mulighederne for at bruge det professionelt er noget begrænset. Den flyver som sådan fint og har en ok kamera kvalitet, dog er kamera gimbalen kun 2 akset (stabiliseret lodret og sideværts), men en så lille drone er meget mere følsom over for vind og vejr end de større modeller, hvilket begrænser brugen en del. Som hobby drone er den dog rigtig fin, specielt hvis man tilkøber den sender der sælges som tilbehør. Spark koster fra ca. 4.000 kr. og op efter. Sidste nye Drone fra DJI er Mavic Air der lægger sig imellem den alm Mavic PRO og Spark og det kan godt være et rigtig fornuftig valg. Som noget nyt har videokvaliteten fået et nyk opad med 100 mbit pr sek.

Nyhed i 2018 DJI Mavic AIR

Går vi den modsatte retning, så finder vi i klassen over Phantom den populære Inspire 1/PRO. Det er nok, hvad jeg vil betegne som arbejdshesten hos de danske drone operatører, og mange (inklusive undertegnede) har en eller har haft en. Det er en større drone end Phantom, og med sin vægt på ca. 3,5 kg er den oppe i en kategori 1B, hvilket betyder praktisk flyveprøve, hvis man skal have drone bevis. Inspire 1 kom tilbage i 2015 med det lille runde hvide X3 kamera. Senere kom X5 kameraet, der et større system kamera og med klart bedre optage kvalitet. I dag, med den kamera kvalitet Phantom 4 pro er kommet op på, ville jeg gå uden om en Inspire 1 (X3 kamera), da det kamera er ringere end det, der sidder på Phantom 4 pro. Men med X5 kameraet er det en anden sag. Så hedder det en Inspire PRO (identiske med Inspire 1 blot med et andet kamera), og den koster 28.000 kr.

DJI Inspire PRO – med system kamera

Med en Inspire Pro får du en del fordele i forhold til en Phantom:

– Dronen er større og tungere og vil specielt i forhold til vind flyve bedre.

– Den er nemmere at lande og lette med, da man har landings stel helt ude i hjørnerne, og ikke 2 små faste bøjler/meder, man lander på.

– Måden, hvorpå propellerne løfter sig op over dronen, betyder, at man undgår at få propeller med i billedet, når man hurtigt flyver fremad, og man undgår den ”flimmer” effekt, der kan komme på video, hvis solen skinner, så strålerne rammer propellerne før objektivet.

– Man får mere kontrol over kameraet med blænde (aperture) indstillinger, og man får mulighed for at dreje kameraet rundt uafhængig af dronen (op til 720 grader). Denne kamera dreje funktion kan være meget nyttig ved panoreringer.

– Man har mulighed for brug af forskellige kameraer. Ud over X3 og X5 findes der et X5R, der kan optage i højere video kvalitet (RAW), et Zoom kamera der hedder Z3 med 3,5 x zoom og endelig termiske kameraer i forskellige opløsninger kaldet XT.

– Man har også den fordel, at man med et systemkamera som X5 kan sætte andre objektiver, herunder zoom objektiver, på sit kamera og derved opnå nogle fordele eller effekter, som ikke er muligt med en Phantom. Fx kan man buge et 12 mm objektiv som vid vinkel, et 25 mm som neutralt og et 45 mm for at komme tættere på, fx ved inspektioner.

– Man har også mulighed for en dual setup med en person, der flyver dronen, og en der styrer kameraet. Dette er specielt anvendeligt ved komplicerede optagelser som fx biler, cykler, både ect., der bevæger sig frem, og man gerne vil lave en flyvning forbi dem, mens man holder objektet i billedet hele tiden.

– Man har også fra start mulighed for at trække et HDMI signal ud af sender, således at man kan vise det på en ekstern skærm. Det kan være ganske nyttigt, hvis man har en kunde med, og det er vigtigt, at optagelser bliver taget på en bestemt måde. HDMI ud kan dog tilkøbes på Phantom serien, hvor senderen så skal opgraderes.

– En sidste ting, og det har nok mest relevans, hvis du skal tage penge for at flyve med drone, så ser en Inspire PRO ud af meget mere over for en kunde. Kommer man på et job med en drone til 5000 kr., så sender det samme signal til kunden, som hvis man var hyret som bryllups fotograf og kommer enten med en Smartphone eller et pocket kamera.

Ulemperne ved Inspire Pro frem for en Phantom fx 4 Pro vil være:

– Dyrere i anskaffelse, dyrere i tilbehør og dyrere i drift (kr. pr flyve time).

– Phantom fylder og vejer noget mindre, når man skal fragte den rundt.

– Den støjer og tiltrækker sig mere opmærksomhed end de mindre Phantom modeller.

– Hvis du flyver på drone bevis skal du bestå en flyve prøve.

Inspire 1/PRO er blevet afløst af en ny topmodel der hedder Inspire 2. Den kom i starten af 2017 og er opdateret på en række punkter, herunder kameraet (X5S) men er så også blevet endnu dyrere, hvorfor der stadigvæk sælges en del Inspire PRO. Inspire 2 med X5S kamera og objektiv koster ca. 42.000 kr., og skal den være med PRO-RES licenser, så man kan få det fulde udbytte af kameraet, er det ca. 52.000 + SSD diske og disklæser, hvilket bringer den op på ca. 60.000.

DroneFyns droneflåde 2017

Samme sted havner vi, hvis vi snakker Matrice 600 PRO, der ligger i ca. 43.000 + 17.000 for et X5 kamera og beslag til dette. For både Inspire PRO, Inspire 2 og Matrice 600 PRO er vi oppe i en klasse udstyr, som kun giver rigtig mening, hvis du skal bruge dronen kommercielt og altså tage betaling for at flyve droner. Det er drone som disse dronefyn.dk blandt andet benytter til kommercielt drone flyvning. Er det i de baner, du tænker, har jeg skrevet et par artikler om emnet, der hedder ”Kan man i Danmark komme til at leve af at flyve med droner” og ”Sådan ville jeg starte en drone virksomhed op, hvis jeg skulle starte igen”, som du kan overveje at læse.

Der findes også andre producenter end DJI. Yuneec har deres Typhoon serie, hvor ”H” modellen med 6 propeller er den mest interessante. Den kan ikke matche DJI i bruger venlighed, og deres kamera er heller ikke på samme niveau, og selv om det er en lidt større drone med propel redundans til samme pris som en DJI Phantom 4 PRO, så er det altså Phantom, de fleste foretrækker.

Yuneec Typhoon H drone med propel redundans.

Walkera er et andet firma, der producere droner og har et bredt sortiment med både FPV racer og kamera droner. Det virker dog, som om det er FPV racer dronerne, som Walkera har mest succes med, og jeg har endnu til gode at møde/tale med en dansk drone operatør, der arbejder med en Walkera drone som primære drone. Der var min opfattelse af de droner, som her i slutningen af 2017 start 2018 er på hylderne. Jeg håber ikke alle disse model navne har forvirret, og har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at skrive i feltet neden for.

Guide

Grundlæggende foto teknik fra drone.

Hvis dine evner med at tage fotos strækker sig til at tage et foto med din iPhone i ny og næ, så vil du så afgjort have gavn af at læse denne artikel. Har du fotograferet med fx dslr kamera og har en forståelse for kamera foto indstillinger, så kan du roligt springe direkte videre til vores artikel om video delen. Begge dele er med basis i DJI produkter og deres DJI go App.

Kapsejlads Svendborg sund sensommer 2017

Vi starter med foto delen, da det er mindre kompliceret end video, og video bygger sådan set videre på de samme principper som foto eller stilbilleder, som nogle også vælger at kalde det.

Vi har følgende begreber som vi arbejder med:

ISO = Hedder det samme på dansk. Det er en skala fra 100 og op til mange tusinde afhængig af kameraet, vi taler om. Begrebet stammer fra, da man havde film i kameraet og er et udtryk for, hvor lysfølsom en film var. I dag handler det om, at jo højere ISO tal man bruger på et digital kamera, desto mere billedstøj (afhængig af kameraets kvalitet) kommer der på billedet. Optager du i sol eller dagslys, skal du vælge ISO 100 for at få det bedst mulige billede med så lidt digitalt støj som muligt.

Shutter speed= Eller lukkehastighed på dansk er et udtryk for, hvor hurtigt kameraet tager fotoet. Man deler det op i hundrede eller tusinde dele fx 1/100. Det betyder, at kameraet lukker op for lyset til billede chippen i en 1/100 del sekund. Jo hurtigere lukkehastighed man har, desto mere ”fryser” man øjeblikket. Tager du en vandslange og tager et billede af vandet, der fosser ud, vil du med hurtig lukke hastighed fx 1/1000 del se alle de enkelte vanddråber stå stille i luften. Tager du samme billede med en lav lukke hastighed fx 1/100 del eller 1/50 del, vil det se sløret ud, som vand der er i bevægelse. På dronen er det ofte anvendeligt med en hurtig lukke hastighed, fx af en ejendom, et natur område osv. Ud over at eventuelle rystelser og vibrationer fra droner ikke kommer til at sløre billedet, så er vi ikke interesseret i, at mennesker, biler, både eller andre ting i billedet bliver sløret, fordi de er i bevægelse. Omvendt kan det naturligvis være, hvis vi gerne vil vise, at noget er i bevægelse. Det kan være en bil, der kører forbi, et cykelløb eller hvad det nu måtte være. Ved lav lukkehastighed får vi baggrunden til at stå skarpt, mens det, der bevæger sig, bliver lidt sløret, så det ser ud, som om det er i bevægelse.

Aperture = Eller blænde indstilling på dansk. Det er kun de lidt mere avancerede kameraer ved DJI, der har denne funktion. I skrivende stund er det X5, X5r og X5S, der alle har udskiftelige objektiver. Blænden er en fysisk anordning, der sidder i objektivet eller glasset, der ændrer på lysmængden, der rammer billede chippen. På normale håndholdte kameraer bruges blænden ofte til at opnå dybde skarphed i et foto eller det modsatte, hvis man gerne vil have det sløret til i baggrunden. Det er ikke den vigtigste faktor for drone fotografi. Vi vil gerne have en god dybde skarphed, hvilket betyder, at vi ikke skal bruge de laveste blænde tal, fx 1.4, 1.8, 2.0 osv. Jeg plejer at bruge fra ca. midt på skalaen og dvs. 3.5 eller 4 på de objektiver, jeg arbejder med. Specielt på video delen er blænde funktionen et vigtigt redskab.

EV = Kan bedst kan oversættes som eksponerings kompensation og findes på alle DJIs kameraer og i Go Appen. Det, den gør, er, at den manipulerer så at sige med de indstillinger, som kameraet selv vurderer er de bedste. Dvs hvis du mener, at det billede, du ser på din skærm, ser for lyst eller mørkt ud, og du ikke har blænde funktion, er der kun ISO og lukkehastighed, du kan stille på. Hvis de er, som du gerne vil have dem, er der kun EV tilbage, som du kan ændre billledet med.

WB = På dansk hvid balancen. Her har man mulighed for at ændre på det udtryk, som kameraet optager med. Det kan man også gøre i redigerings processen, hvis man ønsker det, så min anbefaling vil være at sætte den til auto, da resultatet så vil lægge sig relativt tæt op af, hvordan virkeligheden ser ud.

AEB = Den sidste, vi tager med her, kender jeg faktisk ikke det danske navn for, men det kan være en god funktion at bruge i ny og næ. Det AEB gør, er at den tager enten 3 eller 5 billeder ad gangen. Ved 3 billeder tager den 1 billede, som kameraet mener, det skal være (auto indstillinger), og så tager den et, der er mørkere og et, der er lysere. Med 5 billeder er det 2 over og 2 under auto indstilling. Det, man kan bruge denne funktion til, er, hvis man har taget et foto, der er så overbelyst, at detaljer brænder ud, så har man altså et billede, der er lidt mørkere og har måske en bedre chance for at redde billedet. Når vi skal tage fotos med DJI droner, så er der også et par indstillinger, der er værd at kende. For det første tager vi ALTID i 4:3 formatet, med mindre vi har en kunde, der skal have fotos ubehandlet og i et andet format. Grunden til at du skal tage fotos i 4:3 formatet i stedet for fx 3:2 formatet er, at hvis du vælger den indstilling, laver kameraet blot en beskæring, således at det foto, du tager, ikke er i fuld opløsning. Altså har du et 20 Mpixel kamera på din nye Phantom 4 Pro, er det antal pixel kun til rådighed i 4:3 formatet. I 3:2 bliver billedet reduceret med ca. 10% og er så altså kun et 18 Mpixel foto. Hvis endeligt foto skal beskæres til 3:2 format, er det en fordel at gøre det i redigerings processen, så du selv kan vælge, om det er fra toppen eller bunden, der skal skæres af 4:3 billedet.

Solnedgang over Nyt OUH taget af DroneFyn 2016

En anden ting der også er værd at indstille er, at vælge RAW eller JPG+RAW. Tager du alene JPG fotos, er dine muligheder for efterfølgende at kunne redigere i fotoet begrænset i forhold til hvis det er optaget i RAW. Jeg tager stort set aldrig kun JPG fotos. Det er altid enten RAW eller både RAW og JPG, så jeg har to udgaver af samme foto.

RAW dækker alt efter kamera fabrikant over forskellige formater. Hos DJI hedder de DNG, og det der gør den så værdifuld eller vigtig for en fotograf er, at der er meget mere data gemt i billedet, hvorfor det også er lettere at redde et billede, der måske er for lyst eller mørkt eller andre tekniske ting, som man gerne vil forbedre. Et RAW foto fylder ca. 4 gange så meget som et JPG foto, men det er sjældent foto, der fylder dit SD kort, det er video.

Når vi fotograferer fra drone, så hænger vores kamera i et ophæng, som vi kalder en gimbal. Hver gang dronen starter op, kaliberer kameraet for at finde balancen og vandret retning. Ind imellem sker det, at kameraet ikke bliver kaliberet 100% lige, og du kan se fx på horisonten, at det står lidt skævt. Man kan manuelt i DJI GO appen stille gimbalen lidt, hvis den står skævt. En god hjælp til at opdage, hvis dette problem opstår, mens man er ude og flyve, er den funktion, der hedder ”Grid”. Vælger du det (der er forskellige udgaver), bliver der lagt et net eller nogle streger ind over det billede, du ser. Personligt synes jeg det er en fin hjælp, og jeg bruger den, hvor billedet bliver delt op i 9 lige store felter (3 vandrette og 3 lodrette felter). Hjælpe ”Grid” linjer kan også være en fin hjælp til at frame et billede korrekt.

Netop det at frame eller billede komponere er også noget, du før eller siden skal forstå principperne i, hvis du gerne vil have ros for dine dronebilleder.

I bund og grund handler det om, hvad man gerne vil fortælle eller vise med et foto. Nedenfor kan du se et par eksempler på rigtig eller forkert framing. Man taler om det, man kalder ”det gyldne snit”, som kan ses nedenfor.

På Droner har vi som regel ikke zoom på vores kamera. Vores måde at få et billede til at blive framet korrekt er at flytte kameraet frem og tilbage eller op og ned til vi synes det passer. Det er som udgangspunkt fornuftigt at prøve at frame billedet tæt på det optimale, når man tager fotoet.

Alternativet er at rykke kameraet og dermed dronen længere væk, så der kommer mere med på fotoet og så efterfølgende beskære fotoet i redigerings processen. Jeg vil ikke afvise, at det til tider kan være måden at gøre det på, men umiddelbart gør jeg det ikke ofte, for hvis objektet, du gerne vil fotografere, ikke fylder alverden på fotoet, og du efterfølgende beskærer (forstørrer), så ender du op med et foto af noget ringere kvalitet, end hvis du havde framet det korrekt fra start.

En sidste punkt jeg vil tage med her er, når jeg er på foto opgave med dronen, tager jeg mange fotos – RIGTIG mange fotos. Det er ikke ualmindeligt, at kunder henvender sig og siger ”jeg skal blot bruge 3-4 fotos”. Hvad enten du selv skal redigere fotos, før kunden får dem, eller kunden blot ønsker råmaterialet, så er du meget bedre stillet, hvis du ikke kun har taget 6-8 forskellige fotos men måske har taget 30-40 fotos.

Du skal forstå at når en kunde beder og fx 3-4 fotos så skal det forstås at det er 3-4 fotos der lige er som han/hun tænker de skal være. Men der er så mange måde at du kan fotografere på med en drone, at det skulle være et utroligt held hvis du lige kan ramme det kunden ønsker.

Lad os tage et eksempel som jeg tit selv støder på i mit arbejde med en ejendom der ligger ned til vandet. Du flyver dronen ud over vandet og skal fotografere ejendommen og vise noget vand sammen med ejendommen. Men hvilken afstand til ejendommen vælger du? Hvilken højde? Skal du tage fotos lige foran ejendommen eller hellere vinkle det lidt fra venstre eller højre side? Det er ikke noget problem at tage mindst 10 forskellige fotos af en ejendom fra den side, og så har du dem. Det tager måske et par minutter at flytte dronen rundt og tage de fotos – hvor lang tid tager det dig, hvis du skal lave opgaven om, fordi kunden ikke er tilfreds med de fotos vinkler og den framing, du har valgt?

Skårupøre standvejen – DroneFyn sommer 2017

 

Desuden, hvis du har lavet en aftale om x antal kroner for en foto opgave, så vil kunden altid føle, at de har fået meget mere for pengene og en god service, hvis du kommer med en stor bunke gode fotos til dem frem for en lille mængde.

Det må være nok for denne gang, en lignende artikel om video teknikker og tips til dette vil også komme op her på bloggen.

Guide

Styr på stumperne og backup ! – hvis ikke…

Nogle siger, at det rette værktøj er ½ delen af arbejdet. Det er måske ikke helt forkert, men efter min opfattelse og hvad jeg selv har måttet lære på den hårde måde er, at styr på stumperne og backup er mindst lige så vigtigt som det rette udstyr.

Jeg har prøvet at stå hos en kunde og mangle fx et SD kort. Til mit held var kunden ikke hjemme, men alligevel måtte jeg køre retur og komme tilbage og spildte derved min egen tid – havde jeg spildt kundens tid, havde det været endnu værre. Det kunne også være, at man havde forskellige opgaver, man skulle rundt til og havde beregnet 1 batteri pr. opgave, men det så viser sig at kræve mere, og man således ikke har taget nok batterier med. Eller for os der benytter DJI produkter, lever vi med, at der i tide og specielt i utide kommer opdateringer, som i værste fald kan betyde, man ikke kan flyve, hvis ikke de bliver installeret, eller kun kan flyve i begrænset højde og afstand (det er 30 meter op og 50 meter væk), hvilket ikke er særligt anvendeligt, når man skal løse en opgave.

Det siger sig selv, at jo mere udstyr du har, desto mere behov har du også for at have styr på alle de stumper. Det giver naturligvis også sig selv, at hvis du har mulighed for at tage en ekstra drone med, fx på opgaver der skal laves på et bestemt tidspunkt, eller hvor der er en kunde tilstede for at se optagelser, så har du en fordel, idet du kan tage 2 droner med og dermed minimere risikoen for, at du ikke kan flyve.

Men selv om du kun har en enkelt drone, kan du med fordel lave dit eget system, der begrænser risikoen for problemer.

Et godt sted at starte er, at sørge for at lade alt dit udstyr op, før du tager af sted. Det gælder naturligvis de batterier der skal i dronen og ekstra batterier, men også sender batteri, iPad batteri osv. eller som minimum tjekke, at der er rigeligt strøm på.

Det næste, du kan gøre, er lige at starte dronen op uden at lette. Hvis der er opdateringer, kommer de frem der, og ikke når du senere måske står med en kunde, der venter på, at du letter.

Det kan hurtigt blive til mange stumper, du skal have styr på, og her kan et system være udmærket til hurtigt at få overblik. En måde at have et system på kan være at have udstyret i en kuffert, hvor man hurtigt kan overskue, om der er en tom plads, fx hvor senderen skal ligge.

Kuffert der kan inden holde 2 droner, batterier og tilbehør til disse.

Jeg bruger kufferter til batterier, men har ellers andet udstyr stående i nogle specielt fremstillede holdere, der ligger i min bil. Når jeg pakker, så er det sidste, jeg gør, lige at gå stumperne igennem inden jeg kører, for at se om jeg har det hele med.

En typisk dag kan let omfatte en del: Personligt sikkerheds udstyr hvis jeg skal på en bygge plads (vest, hjelm, sikkerheds sko og nogle gange sikkerheds briller). Dronen jeg skal flyve med, sender med iPad, batteri kasse med stumper (fx andre objektiver, hdmi kabler, fiberklude, reserve propeller og forskellige ND filtre). Så har jeg måske en sekundær skærm med, hvis jeg har kunder, der skal se med, jeg har en mappe med alle mine papirer, det være sig tilladelser, forsikrings papirer samt manualer ect. Jeg har også altid aktuel politi underretning med, hvis det er flyvning i bymæssig bebyggelse og også gerne et screen dump fra Kraks, hvor jeg skal flyve. Så har jeg også altid en kasket med og et ID skilt, hvis folk kontakter mig, så de kan se hvem jer er. Er jeg afsted det meste af en dag har jeg også altid nogle drikkevarer med i bilen og evt. en madpakke. Begge dele er mest af alt for, at jeg ikke skal til at spilde tid med at købe dette undervejs.

Alt dette bliver ikke nødvendigvis pakket hver dag. Noget ligger i bilen, mere eller mindre fast. Alt, der skal lades op, kommer dog med ind hver dag efter flyvning. Der udover har jeg en ”nød pakke” fast liggende i bilen, der mere end en gang har reddet min dag. I den er der et MicroSD kort i en SDkort adapter, en USB kortlæser, et iPad kabel, et MicroUSB kabel og en 12 volt lader. Den pakke giver mig en række muligheder. Kommer jeg af sted uden hukommelsekort, så har jeg et der. Har jeg brug for at hive indhold fra kort over på fx en kundes computer, har jeg en adapter eller usb læser, så det kan lade sig gøre. Har jeg glemt iPad, kan jeg med min smartphone og microUSB kabel (det er en Android mobil) stadigvæk løse opgaven, og endelig kan jeg lige smide en smule strøm fx på en iPad, der er ved at gå tør.

Tidligere har jeg også haft en 12 Volts batteri oplader til drone batterierne med i bilen. Det har jeg droppet igen, fordi de primære droner, jeg flyver med, er droner der benytter flere batterier (Inspire 2 benytter 2 batterier, og Martis Pro benytter 6 batterier). De ladere, man kan få, lader med max 100 watt, hvilket betyder, at hvis jeg fx skal lade et sæt Inspire 2 batterier op fra 50% til fuld, så vil det tage mindst et par timer. Flyver du med fx Mavic, Phantom eller Inspire 1, der alle bruger et enkelt batteri, kan det bedre gå, og en 50% opladning kan gennemføres på 1 time eller der under.

En anden måde, man også kan sikre sig selv, er ved at have flere hukommelsekort med. Hvis man skal flyve flere opgaver i løbet af en dag, vælger jeg ofte at bruge forskellige SD kort til opgaverne. Det er der flere fordele ved. Dels kan jeg starte med at formatere kortet, inden jeg letter og derved være sikker på, at det virker, som det skal. Det kan jeg ikke, hvis de foregående optagelser ligger på, –  ja, så skal jeg i hvert tilfælde først have flyttet dem over på en computer. En anden fordel, og det er nok den vigtigste, er, hvis der måtte ske noget med dronen, så er det kun optagelser fra den opgave og ikke fra dagens tidligere opgaver der evt. mistes. Det er sjældent, eller endda meget sjældent, at der sker uheld med droner, men det sker dog ind imellem (som regel pilot fejl), og ud over ærgrelsen hvis der sker noget med ens grej så er det næsten ubærligt, hvis man samtidig har unikke optagelser liggende på kortet, der ikke kan tages om.

Alt overstående er noget, jeg selv er kommet frem til gennem de 5 år, jeg har fløjet med droner, hvoraf de sidste år har været på fuld tid for DroneFyn.dk. Måske er der ting, jeg ikke endnu har fundet ud af, og noget du måske har lært lektien omkring, så er du meget velkommen til at dele det i kommentar feltet neden for.

Info

Droneblog bagrund og erfaring.

I drone branchen og blandt drone piloter er der mange holdninger til forskellige ting. Dem, jeg giver udtryk for her på denne blog, er ikke mere rigtig eller forkert end andres holdninger. Det samme gælder med erfaringer. Jeg kan have gjort mig nogle erfaringer, som andre ikke har gjort eller måske har erfaret det stik modsatte. Men hvis jeg tidligere har fået en erfaring ved enten selv at klumre i det eller researche mig til en fornuftig konklusion, er der jo ingen grund til, at andre måske gør den samme fejl – vi lærer så længe vi lever, og kan du som læser bruge noget af det, jeg deler, så er mit mål med denne blog opfyldt.

DroneFyns nyeste drone, DJI Matrice 210 RTK

Min baggrund for de erfaringer, jeg har gjort mig, er, ud over at jeg har fløjet med droner siden 2012, så har jeg også fra min tidlige ungdom interesseret mig for RC biler, skibe og fly. Det er mere end 30 år siden jeg byggede min første RC bil, en Tamiya Grasshopper, der hurtigt blev afløst af andre modeller. I perioden fra 1995 til 2001 drev jeg hobby butikken ”Odense hobby”, hvor jeg så rigeligt fik styret mine lyster for biler, skibe, fly og også en smule helikopter. Man kan således sige, at RC teknik har været en del af min tilværelse fra min barndom over til voksen livet.

Foto teknik med DSLR kamera har jeg arbejdet med både professionelt og på amatør basis over de seneste 15 år. Video har fyldt mindre, men hvis man har en forståelse for, hvordan man fotograferer, så er indgangen til video optagelser lettere, end hvis alt er nyt.

Med interessen for RC og Fotografi i bagagen kastede jeg mig over droner, da de første begyndte at komme frem. Siden da har jeg bygget en drone virksomhed op (DroneFyn.dk) og arbejder således professionelt og på fuldtid med droner i hverdagen.

Guide

JEG HAR SET EN, DER FLYVER ULOVLIGT MED DRONE…

Jeg har i flere år været med i forskellige Facebook grupper omhandlende droner, og det er et spørgsmål, der som intet andet kan bringe sindene i kog og skabe debat – og spørgsmålet kommer endda ret ofte op.

Advarsels skilt som dette kan bliver mere og mere almindeligt at se.

Nu du har valgt at læse med her på denne blog, så får du min holdning. Men det er kun min holdning ikke et forslag til, hvad du skal gøre eller mene, det må du gøre op med dig selv, og jeg ved fra tidligere Facebook debatter, at ikke alle er enige med mine synspunkter – og det er sådan set fint nok for mig.
Holdningerne går sådan ca. fra den ene yderlighed til den anden, hvor man mener at man skal blande sig uden om, hvad andre laver, og at det er stikkeri eller selvbestaltet drone politi, hvis man anmelder andre drone piloter til politiet eller trafikstyrelsen, hvor i modsatte grøft at folk mener, at de har brugt tid og penge på at tage fx et drone bevis. Det er deres arbejde, og når de efterlever reglerne, så skal dem der ikke overholder reglerne meldes over en kam ved selv de mindste overtrædelser.

Jeg tror dog, at det store flertal ligger et sted midt imellem, og det kan jeg sige, jeg også selv gør. Jeg tænker, det er vel lidt som når vi færdes i trafikken. Næppe mange vil stoppe en på cykel uden lys og fortælle dem, at det skal de have på, endsige melde vedkommende til politiet. Omvendt vil de fleste vel enten selv forsøge at stoppe eller kontakte politiet, hvis en stærkt beruset mand eller kvinde kommer ud fra et værtshus, og i sin brandert står og roder med at få lukket bildøren op. Jeg tvivler på, at ret mange vil kalde det stikkeri eller selvbestaltet politi, hvis man griber ind over for en meget beruset billist.

Med dette mener jeg, at man kan udlede, at det i bund og grund må handle om proportioner. Sådan er det i hvert tilfælde, at jeg ser på sagen. Jeg kan ikke sige mig fri for, at jeg måske en gang kun har holdt 45 meter sikkerheds afstand til fx en jernbane eller har glemt at spørge en grundejer om lov til at overflyve en tom have.

Men jeg ved, at jeg aldrig har fløjet rundt i 500+ meters højde, jeg har aldrig fløjet en ikke redundans drone over hovederne på en folkemængde uden at have deres accept, og jeg har heller ikke følt mig fristet til at lave ”feeede” videoer af fly, der lander i en lufthavn eller parkeret en drone 2 meter fra et vindue, hvor bag naboens teenager datter tilfældigvis lige laver yoga øvelser.

Der er også en del af mine kolleger, der har droneflyvning som erhverv  (som undertegnede), der beretter om, at de har mistet en opgave til en kollega/konkurrent, fordi de ikke var villige til at flyve ulovligt.

Jeg har ikke selv oplevet problematikken, men fik jeg en kollega der gaflede den ene opgave efter den anden pga. min manglende villighed til at gå på kompromis med reglerne, så vil jeg tro, at min tålmodighed ikke ville række i al evighed. Jeg synes helt grundlæggende at det er et skråplan, hvis vi drone piloter skal konkurrere med hinanden ud fra en parameter om, hvem der er villig til at overtræde reglerne mest.

Vi kan og må ikke forvente, at vores kunder skal kende de regler, vi flyver efter, og derfor vil der altid være forespørgsler på opgaver, der ikke kan løses lovligt. Hvis ikke vi vil takke nej til den slags, ja så får vores branche det svært på den lange bane.

Sidder du men en frisk sag i baghovedet og tænker over, om du burde gøre noget eller ej, så er her et par spørgsmål, som du kan stille dig selv, inden du træffer din beslutning.

– Er du 100% sikker på, at der er tale om en ulovlig flyvning? Eller er du kun næsten sikker, så skal du overveje det ekstra grundigt eller helt droppe det.

– Kan du bevise, at der er forgået en ulovlig flyvning? Det er jo pænt meget op ad bakke og begynde at diskutere enten med en drone pilot eller dem, der har blåt lys på taget, om hvad du tror, du så eller ikke så, hvis ikke du kan bevise noget.

– Videoer optaget med drone kan vise ganske slemme flyvninger, men pas på, for du kan også nemt blive snydt. En drone i fx 100 meters højde, der optager video med kameraet tæt på vandret og med fx et 45 mm objektiv (svarer ca. til 3 x zoom) der så måske yderligere er croppet i redigering fra 4K ned til 1080p. Her er det meget svært at vurdere den reelle afstand fra det, der er optaget, til hvor dronen befandt sig. Med andre ord – fordi du ser noget, du måske tror er optaget ulovligt, er det ikke sikkert, det er tilfældet.

-Endelig kan det også tænkes, at du enten ikke kender reglerne godt nok, eller måske nærmere hvordan Trafikstyrelsen vælger at tolke dem. Det kan også tænkes, at der er givet speciel tilladelse, som ind imellem er tilfældet, så en drone pilot kan flyve en flyvning, der ellers ikke ville være tilladt.

En anden ting, der ofte er debat omkring, er, om man selv skal kontakte en pilot, man er sikker på flyver ulovligt, eller man skal anmelde ham og lade politiet om at vurdere sagen.

Jeg kan se fordele og ulemper ved begge tilgange. Hvis man henvender sig høfligt og spørger til, om det er nu også er lovligt, den måde hvorpå piloten flyver rundt med en Phantom 4 i parken fyldt med mennesker, så er det naturligvis mindre hårdt over for piloten frem for blot at ringe til den lokale sherif. Omvendt må jeg også sige, at står jeg og er i gang med en opgave, så vil jeg næppe afbryde flyvningen for at diskutere lovligheden af denne med en tilfældig person, der mener at vide, at han kender reglerne bedre end jeg.

Vælger man at kontakte politiet, så er man jo lidt ude over, at det er dig selv, der skal vurdere, hvad der er rigtig eller ikke rigtigt. Det er Politiet og Politiet alene, der har myndighed på området og altså også dem, der skal vurdere, om der skal gøres noget eller ej. Ulempen ved at kontakte politiet er, at det er ret definitivt. Vælger de at sende en patrulje forbi, og de mener, at der er sket noget ulovligt, så stopper de flyvningen og tager evt. drone pilot og drone med. Du kan også risikere at Politiet ikke har tid til at reagere på din henvendelse, og så sker der jo ikke mere i den sag.

Jeg håber, at denne artikel har givet dig nogle input, og hvor du vælger at lægge dine synspunkter omkring dette må være helt op til dig selv.

Regler for flyvning med drone uden for bymæssig bebyggelse.

Regler for flyvning med drone inden for bymæssig bebyggelse.

Guide

Sådan får du succes fra første gang du flyver…

Lad os antage at du enten lige har fået en ny eller er tæt på få en og du ikke har den store kendskab til RC (fjernstyret biler/fly/skibe) så er denne tekst måske værd at bruge nogle minutter på at læse igennem, for følger du disse råd vil du begrænse risikoen betragteligt for det går galt, og risikoen for uheld er næppe større end første gang man skal sætte noget i luften, men ikke kender særligt godt.

Inden du overhovet begynder at flyve er der et par ting du bør få styr på, mest af alt for din egen skyld. Det første er de rent formelle ting, hvor du skal tage et drone tegn (en lille kort test på nette hvor du lære om de regler du skal overholde for at flyve med drone – læs mere om det HER) og så skal du sikre dig at du enten via din nuværende forsikring eller evt. en ny du tegner er dækket ind hvis du laver et uheld, og skader personer eller ting. Begge ting går vi mere i dybden med i denne artikel. 

Vi antager du har de formelle ting på plads og nu vil du gerne flyve – MEN der er lige et par andre ting vi skal have styre på først.

 

– Du skal finde et godt sted at flyve. Men det mener jeg et stort område på minimum en fodboldsbane størrelse eller større. En mark kan være et fint valg, så længe der ikke går husdyr på den. En villa have selv om den måtte ligge uden for bymæssig bebyggelse er ikke så velvalgt, da der ofte er træer, naboer osv. som man måske skal tage hensyn til.

 

– Det næste du skal sørge for er at vejret er egent til flyvning. Det behøver ikke være sol fra en klar himmel, men regnvejr og blæsevejr (mere end 5-6 sek/m) er ikke velvalgt til første flyve tur. Det samme gælder med temperature der er under frysepunktet. Batterier der er kolde kan ikke starte (på DJI produkter) og bliver de afkølet under flyvning kan de klappe samme og dronen derved styrte ned.

 

– Så skal du sørge for at forberede alt det udstyr du skal bruge. Dvs. batterier til dronen skal være ladet helt op. Typisk er der omkring 50% strøm på et batteri når man modtager det, men det skal man bestemt ikke begynde at flyve på et batteri der ikke er ladet helt op. Det samme gælder for senderen, og skal der bruges en skærm, iPad eller smartphone bør du også lade den op inden du starter.

Så er vi ved at være klar til at komme i gang med selve dronen. Når du får en ny drone er det en rigtig god idé at starte med at opdatere firmware på drone og sender. Alt efter producent er der forskellige måder at gøre det på. Hos DJI og på de nyere dorner (Phantom 4/4 Pro, Mavic Pro og Inspire 2 kan dette gøres via en ipad/smarthone forbundet til internettet og kablet op til senderen. Når man så starter drone op (uden propeller) vil den selv bede om at blive opdateret, og alt efter hvilken firmware der er tale om kan du risikere at den slet ikke vil flyve før den er opdateret.

Det næste vi skal have gjort er at du skal have kaliberet drones kompas. Alt efter hvilken producent og model er der forskellige måder at gøre det på, men for alle gælder det at man kalibrere kompas udendørs og ikke lige ved siden af større mængder metal. Kig i din vejledning. Hvis ikke du kalibrere kompasset, risikere du at dronen ikke flyver som den skal, flyver væk eller slet ikke vil lette. IMU kalibrering kan også være en god idé at gennemføre. Jeg kender ikke så meget til hvordan andre end DJI droner virker, men på nyere DJI droner kan man se om en kalibrering af IMU er påkrævet og hvordan man skal gøre.

Nu skal vi til at flyve ! Inden du starter motorerne op med at kontrollere at propeller er monteret korrekt, på motoren. Det gøres lettest ved at tage fat i en propel, med en hånd og motoren med den anden og se at de ikke kan drejes fra hinanden. Ikke ordentlig fastgjorte propeller der er fløjet af under flyvning har dræbt mange droner gennem tiden.

Tjek også at batteriet til dronen sidder fast. Der er som regel en lukke mekanisme af den ene eller anden måde så batterier ikke kan løsne sig.

Så tænder du sender, iPad/smartphone og drone. Systemerne booter op og det tager typiske 1-2 minutter før dronen har fundet tilpas antal satellitter til at kunne lave en position som vi kalder home point.

DET ER MEGET VIGTIG AT VENTE MED AT LETTE TIL DRONEN HAR FUNDET SIT HOMEPOINT. Hvis man letter uden at dronen har fået tid til at finde sit homepoint, så vil homepointet blive lagt et andet sted, end der fra hvor man letter, og en return to home kan betyde at drone forsøger at lande et sted man bestemt ikke ønsker at lande.

Nu startes dronen op. På DJI produkter tager man på sender de to styrepinden, køre dem ned ad og ind mod midten. Slip herefter begge pinden og vent et par sekunder til propellerne har fået en hastighed der er lige unde hvad der skal til for at lette.

Den bedste måde at stå med dronen på er at placer den med bagenden mod dig selv og stå et par meter fra den. Hvis du drejer side eller fronten mod dig selv når du letter så reagere dronen ikke som sender layoutet hvis du får brug for at lave en lille korrektion under vejes. Det kommer vi lidt nærmer ind på lid senere. Når du så letter skubber du venstre pind op og her er lige et par god råd til at komme sikkert i luften.

Når du letter så er det med fuld morter ydelse altså venstre pind helt op, og hold den der til dronen er 4-5 meter oppe i luften. Der er 3 grunden til dette.

 

– Når du giver fuld gas, så hvis der er en fejl på propel, motor ECS eller andre ting ved dronen, så er der en god chance for at fejlen kommer med det samme. Hvis endelige der er en fejl og dronen skal falde ned så heller i relativ lav højde og hvor der ikke er risiko for at den skader andre personer eller ting.

 

– Hvis man give langsom gas, så kommer der et punkt hvor propellerne næsten løfter dronen. Selv et lille vindpust vil resultere i at drone vipper til siden og knækker eller ødelægger en eller flere propeller. Speciel mindre droner, som Phantom serien fra DJI er slemme til at vippe til siden hvis man ikke får den hurtigt fri af jorden med fuld gas.

 

– Endelig er det en god idé at få dronen op i en højde hvor den ikke lige kan ramme ind i en selv eller andre. Hvis man letter og sætter den op i fx 1,5 meters højde så er den lige omkring hoved højde på piloten. Hvis man står 1-2 meter fra dronen, og der sker noget, et pludseligt vindpust, et forkert ryk i joysticket på sender, osv. Oppe i 4-5 meters højde er man ude over de problemer.

 

Nu har vi dronen i luften og den stå stille og roligt samme sted, uden at du påvirker senderen. Dette at moderne droner kan finde ud af at holde positionen gør at du som begynder kan tage det stille og roligt.

 

Kommer du ud i noget hvor du ikke forstå hvorfor dronen gør som den gør giver du slip på de to pinde og dronen stopper op og du har tid til at tænke dig om hvad du skal gøre.

 

En drone i vores del af verden styres på følgende måde:

 

Venstre pind: pinden op/ned = Drones højde stiger eller falder.

Pinden venstre/højere = Dronen rotor venstre eller højere omkring egen akse.

 

Højere pind: Pind op/ned = Dronen flyver frem eller tilbage

Pind venstre/højere = Dronen flyver sidelens til højere

Eller venstre siden

Alt sammen ret logisk, men ovenstående for højere pind er kun når du ser dronen bagfra. Flyver dronen mod dig så er det lige omvendt, og det kræver naturligvis lidt tid at vende sig til.

Har du fundet et god sted at flyve med rigeligt plads så er det letteste sådan set bare at prøve dig lidt frem og lære dronens måde at reagere på de bevægelser du fortager dig med pinden på senderen. Er der træer i nærheden så gå op i 30+ meters højde, så rammer du dem ikke.

Er du helt ny i forholdt til noget der er fjernbetjent så kan følgende øvelser måske være en hjælp.

Start med at flyve i et mønster som et stort T. Flyv et stykke frem. Stop op. Flyv til venstre stop op, flyv til højere og så retur til dig selv. Prøv det et par gange mens bagenden er rette mod dig selv. Så prøv at dreje dronen rundt så du har drones front og kamera rettet mod dig selv og så lave samme øvelse.

En anden god begynder øvelse er at flyve i et mønster som et stort O. Prøv først at flyve rundt i cirklen kun ved bruge af højere pind, mens bagenden er rette mod dig. Prøv her efter samme øvelse hvor forenden er rette mod dig. Slutteligt kan du prøve at bruge vestre pind til at styre retningen på dronen mens du flyver frem ad – prøv så at  flyve i en cirkel.
Den sidste øvelse og som også ofte bruges til den praktiske flyveprøve er at flyve i et 8 tal. Det kan gøres både med forenden rettet i en retning eller med forenden der følger 8 tals banen rundt.

Når du har fløjet nogle batterier af, og føler dig mere sikker i disse øvelser kan du prøve en dag med let vind at slå GPS funktionen fra hvis det er muligt. Det betyder at man selv skal kompensere for den vind der måtte være, og det gør det en del svære, men ikke desto mindre er det rigtig godt at evne at flyve dronen uden GPS hjælp.

Når batteriet nærmer sig 20-30% er det ved at være tid til at lande. Specielt i starten er der ingen grund til at forsøge at flyve batterierne mere tomme, da det betyder at man kan blive mere presset til at kunne lave en hurtigt og sikker ladning første gang.

Når du skal landene en drone vil jeg anbefale lidt som da du satte den op at dreje dronen så du har bagenden ind mod dig. Flyv ind til en afstand af et par meter af hvor du selv befinder dig. Jeg plejer som når jeg letter at holde en højde på over mit hoved indtil jeg lander den. Ladningen forgå ved at man trækker venstre pin ned en smugle under midter stilling, og så snart dronen rør jorden trækker men pinden helt ned til motoren stopper, og du kan slukke helt for først dronen og så sender.

Lander du et sted hvor der er løst støv, sand og småsten der begynder et flytte sig når dronen kommer tæt på jorden, kan det være en fordel at vippe kameraet opad, og derved begrænse hvor meget skidt der kommer på objektivet yderste glas.

Følger du ovenstående anbefalinger vil du med sikker begrænse risikoen for at noget går galt på din første flyve tur med din nye drone.

billede af Z30 Test

DJI Zenmuse Z30 test

De fleste anser DJI for at være en drone producent, og det er da også korrekt, at det er
det, de blev kendt for og fortsat det, de sælger mest af. Men DJI producerer også en
lang række kameraer med indbygget gimbal. Godt nok med sensorer og optik som de
køber fra andre producenter, men sådan er udviklingen i dag – En iPhone består også
af en del Samsung producerede stumper.

Til den test har Dronevolt venligst udlånt dette til dato dyreste kamera fra DJI, der har
en udsalgs pris på ca. 70.000 kr. incl. moms. Et så dyrt kamera må jo bestemt også
være helt fantastisk og en oplevelse at prøve, og det vil jeg gerne dele med andre,
hvorfor denne test er blevet til.

DJI Zenmuse Z30 er et professionelt kamera, hvilket prisen naturligvis også indikerer.
Det er det eneste kamera med optisk zoom på 30 gange +, en efterfølgende 6 gange
digital zoom – i alt 180 gange zoom, som DJI selv skriver det.

Z30 på Matrice 210 – top monteret

Kameraet er bygget i magnesium (ligesom kamera huse på dyre kameraer), hvilket
giver både en meget stærk men også let konstruktion. Det er der også brug for, idet
glasset i objektivet og zoom motor også vejer en del, så Z30 ender op med at veje 556
gram, hvilket er noget tungere end andre DJI kameraer.

Når man arbejder med kamera og bruger zoom funktion, kommer man naturligvis
tættere på det objekt, man vil fotografere. Hvis man har prøvet at stå med en kikkert
med stor forstørrelse eller et alm. kamera med en kraftig zoom på, vil man vide, at
hver gang man øger forstørrelsen, øger man også kravet til at kikkert eller kamera
bliver holdt i ro. Altså kan man under samme lysforhold med et håndholdt kamera
bedre tage et foto med lav brændevidde (fx 50 mm) end med en høj brændevidde fx
500 mm.

Derfor har DJI gjort en del ud af både at afbalancere Z30 kameraet og lavet en ny og
meget præcis gimbal. Balancen er meget vigtig, da hvis et kamera ikke er vel
afbalanceret skal gimbalens motorer arbejde mere for at holde det i en bestemt
position. Jeg har set en del kameraer efterhånden på forskellige drone/gimbal
løsninger, men Z30 er så afgjort den, der er bedst afbalanceret fra producenten.
En anden problem stilling, som DJI har skullet arbejde med, er, at et zoom objektiv
virker på den måde, at man forskyder forskellige glas elementer inden i objektivet.
Det kender du sikkert, hvis du har et kamera og zoomer ind og ud, så vil du se, at
objektivet bliver kortere eller længere.

Med Z30 har DJI lavet et system så længden ikke ændres, og samtidig forskydes der
noget vægt inde i kammeret for at kompensere for den vægt der flyttes, når man
zoomer ind og ud. Med andre ord er Z30 i balance, hvad enten der er zoomet helt ind
eller ud.

Dette er ganske bemærkelsesværdigt, men omvendt er det bestemt også nødvendigt.
Gimbalen, som holder Z30, er som nævnt meget præcis (ned til +/- 0,01 grad), men
den er også ret kraftig, så selv om kameraet fx er vippet lodret op eller ned, så der er
en stor side flade, så påvirker vind ikke hvor stabilt kameraet holdes.

DJI Zenmuse Z30 benytter sig modsat X4S og X5S af indbygget billede processor og
der findes også en microSD kort holder bag en lille sort plastik låge.
Billede chippen/sensoren er opgivet til 2,13 Megapixel, hvilket i forhold til andre DJI
kameraer er forbavsende lidt. Der er tale om en CMOS 1/2.8” sensor, der er en meget
lille sensor selv i forhold til sensorer i andre DJI kameraer. Selv den lille DJI Spark
har med sin 1/2.3” sensor en billede chip/sensor med større areal at arbejde med, og
en drone som Phantom 4 PRO er helt oppe på 1” (det er ca. 6 gange større), og ser vi
på fullframe kamera, har vi ca. 45 gange større sensor areal. (DJI har endnu ikke lavet
et kamera med fullframe sensor).

Den lille sensors størrelse og lave Megapixel tal er dog en nødvendighed, når man
arbejder med ”super zoom”, som Z30 må siges at være. Men ulempen er helt klart
digitalt støj, som er notorisk høj på de helt små sensorer størrelser, hvis der ikke er
masser af lys.

Netop digital billede støj, rystelser og zoom kvalitet er ganske vigtig at have for øje
med sådan et kamera. Til at teste Z30 brugte jeg den nye Matrice 210 og tog fotos
både med top monteret kamera, kameraet hængende normalt under dronen, og mens
dronen var placeret på et bord – det sidste vender jeg tilbage til.

DJI Zenmuse Z30 er et inspektions kamera, og det er vigtigt at holde fast i. Dvs. det
handler ikke om at tage store flotte fotos, der måske skal beskæres og printes ud i stor
størrelse. Nej, det handler om at kunne se live og dokumentere, hvad man ser, og
derfor er den lave opløsning på 2,13” Megapixel ikke som sådan et stort problem.
Højeste opløsning er 1920 x 1080, og det er bestemt stort nok til at printe et foto ud i
skarp kvalitet i A4 størrelse. Samme opløsning er tilgængelig til video optagelser.

Blænden går fra F1.4 til F4.7, når der er zoomet helt ind, og det finder jeg også
ganske rimeligt og fornuftigt at arbejde med. Zoom hastigheden fra zoomet helt ud til
helt ind (optisk zoom alene) er på 4,6 sekunder og kommer i små step, hver gang man
trykker på zoom knappen. Det fungerer faktisk udmærket, om end et fokus hjul til at
styre zoomen (hvis det kan lade sig gøre) ville være at fortrække.

Hvordan er Z30 så at bruge i praksis? Jo, hvis man lægger sin viden om de mange
gange zoom, som Z30 har, på hylden, og nøjes med op til 6-8 gange zoom for video
og 10 – 14 gange zoom for fotos, så får man brugbart materiale. Det forudsætter, at
man har godt med lys, og man sætter lukke hastighed højt.

Z30 zoomet helt ud.
Z30 helt zoomet ind (30 x optisk zoom)

Zoomer man længere ind, og kameraet hænger under en drone eller ovenpå en drone,
begynder vibrationer at slå igennem, så billedet bliver mindre skarpt. Man kan godt se
på skærmen hvad man kigger på, men med 30 gange zoom danser billedet rundt, og
tager man et foto bliver det ikke skarpt.

At det netop skyldes viberationer fra dronen afprøvede jeg ved at placere dronen på et
bord og tage fotos af objekter på ca. 50 meters afstand, hvor jeg zoomede 30 gange
ind. Der var noget digitalt støj, men det var slet ikke rystet på samme måde, og billede
der danser rundt, var der naturligvis heller ikke for de skyldes, at Matrice 210 ikke
står 100% stille i luften, selv om den er en af de bedre til det.

De ekstra 6 gange digital zoom, som Z30 er udstyret med, er i mine øjne fuldstændig
ubrugeligt både til at kigge på og tage billeder med.
Er ens behov til ikke at bruge de sidste ca. 15 gange zoom, så er Z30 et udmærket
kamera og leverer sådan set varen.

Campingvogn optaget på 150-160 meter afstand.

MEN der er et meget stort ”men”, og det er prisen og alternativer. Som udgangspunkt
mener jeg, at DJI måske netop fordi Z30 er et specialprodukt, og man måske har en
mindre produktion af dem, har prissat det alt, alt for højt. For 20.000 kr. får man et
rigtig godt teleobjektiv til et alm. kamera. Så med ca.70.000 kr., selv om det også
omfatter en gimbal og en kamera del, synes jeg at det er rigtig mange penge.

Man kan også lave et andet regnestykke, og det er nok det, jeg selv hælder mest til. Et
X5S kamera med et 45 mm objektiv koster i omegnen af 16.000 kr. og giver ca. 3
gange zoom i forhold til fx et 12 mm objektiv. X5S har ca. 21 megapixel at gøre godt
med, hvilket betyder, at man kan forstørre/croppe et foto mere end fx et foto fra Z30
og stadigvæk få et brugbart resultat.

Når man forstørrer digitalt i efterbehandlingen, så reducere man megapixel hver gang,
med en faktor 1 til 4 hver gang man forstørrer 1 gang op. Med 21 megapixel kan jeg
altså lave 1-2 gange forstørrelse og stadigvæk have et brugbart billede tilbage.
Sammen med de 3 x optisk zoom kommer jeg således op på 4-5 gange zoom. Det er
mindre end de her godt 10 gange zoom, som jeg kan trække ud af Z30 og stadigvæk
få gode fotos, men er de få ekstra gange zoom 50.000+ kr. (incl. moms) værd, som
Z30 koster mere end X5S med 45 mm objektiv, som i øvrige også bruges til andre
formål?

Det mener jeg ikke det er for DroneFyns vedkommende. Havde prisen på Zenmuse Z30 været 1/3, ville
jeg bedre havde kunnet forsvare en sådan investering, og så var det nok blevet en
service, som Dronefyn.dk kunne tilbyde fremover, men jeg har meget svært ved at se
en fornuftig tilbagebetalings tid på et Z30 til ca. 70.000 kr. (incl. moms), så her
springer jeg over.

Men jeg anerkender også, at der er visse indsatser fx fra beredskab og politi, hvor
netop et live billede med stor zoom er vigtig, og her kommer Z30 bedre til sin ret – og
de bekymrer sig nok også mindre om tilbagebetalings tid, hvis bare de har et værktøj,
der virker efter hensigten.

Tak til Dronevolt for udlåning af Z30 der gjorde denne lille test mulig.

360° Panorama

Nyt OUH 360 360° Panorama

Se panorama på fuld skærm

360° Panorama

Svendborgsund 360° Panorama

Se panorama på fuld skærm

360° Panorama

Hou Strandcamping 360° Panorama

Se panorama på fuld skærm