Kategori: Info

Droneflyvning om vinteren – hvad skal jeg passe på…

Som udgangspunkt er det ikke noget problem at flyve om vinteren og i koldt vejr, selv om producenten anbefaler, man ikke går under 0 grader. Men der er nogle hensyn, man skal tage til både udstyr og en selv.

Når jeg skriver vinter flyvning, så skal det forstås som flyvning i minus temperaturer eller tæt ved frysepunktet.

I denne artikel deler jeg det op i 3 dele. Før, under og efter flyvning hvor man med fordel kan gøre forskellige ting for at lette vinterflyvning og minimere risikoen for problemer eller uheld.

Før drone flyvning: DJIs droner har alle en sikkerheds funktion, der gør, at man slet ikke kan starte dronen, hvis temperaturen kommer under +15 grader. Dette hænger sammen med, at dels får man en ret kraftig reduceret ydeevne på et koldt batteri, men man risikerer også, at det kan klappe helt sammen, hvis det bliver hårdt belastet i kold tilstand.

På de to batteri typer TB 50 og TB 55, som bruges på henholdsvis Inspire 2 og Matrice 200 serien, er der en indbygget opvarmning af batteri funktion. På alle andre drone/batterier er man tvunget til at sørge for, at batterier er over +15 grader, før man kan starte. Til TB 47 og TB 48 findes der en speciel batteri varmer fra DJI, og man kan også få nogle skumgummi isolerings dimser, man kan sætte på, for at de bedre holder varmen. Batterivarmeren er jeg ikke fan af, da den naturligvis bruger strøm fra batteriet til at varme op med, og derfor har man mindre kapacitet, når man starter dronen, end hvis man selv havde varmet det op hjemmefra.

Her ses DroneFyns Inspire 2 klar til at lette fra en sne dækket plads

Min erfaring er, at hvis man varmer batterier op, inden man flyver, så er man ude over de fleste problemer. Jeg har fundet frem til en løsning med en termokasse (køleboks) med strøm, der både kan varme og køle. Hvis jeg sætter batterierne jeg skal bruge i den på ca. ½ styrke, bliver de varmet op til omkring 30 grader i løbet af ca. 1 time. Jeg lader batterierne blive i termokassen, og de kan faktisk holde sig varme i 3-4 timer uden problemer i bilen. Er jeg undervejs i længere tid, kan termokassen sluttes til 12 volt i bilen. En termoelektrisk køleboks, der kan varme og køle, kan fås fra omkring 500,- kr. og opefter i Thansen.

Man starter aldrig en drone flyvning med et batteri, der ikke er helt ladet op, og her kan jeg tilføje – slet ikke om vinteren.

Billig termoboks fra Thansen med varm. Skal den også kunne køre 230 volt er den lidt dyrere.

En anden ting, man skal være opmærksom på, er, at glas på kamera, der kommer inde fra en lun bolig og direkte ud i fx -5 grader, kan dugge. Det kan være en fordel at placere kameraet fx i bilen en ½ til hel time før man skal flyve, så temperatur forskellen ikke er så stor igen.

Når man starter dronen op, skal man også i koldt vejr give dronen tid til at kalibrere og opvarme IMU. Det hele går lidt langsommere end om sommeren. Kommer dronen fra en opvarmet bil, er problemet mindre, men er hele dronen kølet ned, tager det lidt længere, tid før den er klar.

Under droneflyvning: Der er specielt en ting, man skal passe rigtig godt på, når man flyver drone, og vejret er koldt, og det er rim frost. Altså temperaturer omkring 0 grader og med fugtighed i luften som tåge kan være farligt at flyve i. Det der kan ske er, at der bygges is op på propellerne, og det kan gå ret stærkt. Is på propellerne betyder, at dronen mister sin evne til at flyve og kan falde ned som en sten. Det er faktisk ikke meget anderledes end på rigtige fly, der også får afisning på vingerne, når der er forhold, der kan betyde at der dannes is på dem. For droner er det dog sjældent, at man oplever dette fænomen, fordi rim tåge som udgangspunkt ikke er særlig anvendeligt vejr til at skyde fotos i fra en drone.

Under drone flyvning holder motorens brug af strøm normalt batterierne varme. Men det afhænger naturligvis af, hvor koldt det er, og hvor meget strøm motorerne trækker batterierne. Jeg har oplevet ved ca. -3 grader, hvor jeg fløj med Matrice 600 PRO, at når jeg holdt den stille i en periode (hoover) i et par minutter, så faldt batteri temperaturen ret hurtigt. Løsningen er at bruge noget strøm, fx ved at flyve en runde i høj fart eller stige og falde et par gange. Så kommer temperaturen hurtigt opad igen. I praksis gør man det, at man med mellemrum tjekker batteriets temperatur, foruden hvor meget strøm, der er tilbage. Er batterierne ikke kølet ned til under 15 grader, så tager de/det altså ikke skade af, at man trækker meget strøm fra dem. Jeg har læst og hørt folk sige det modsatte, men det mener jeg altså er en skrøne, der hænger sammen med, at det bestemt ikke er tilrådeligt at belaste et iskoldt batteri hårdt, men i og med vi slet ikke med DJI produkter kan flyve med batteri temperaturer under 15 grader, så mener jeg ikke, det er et problem, og jeg har gjort det ofte.

Hoover og langsom flyvning kan medføre, at batterier ikke kan holdes varme i dronen i rigtig kolde temperaturer (alt efter drone model).

Batterier har ikke den samme ydeevne og dermed kortere flyvetid end normalt. Dels er luften tungere eller tykkere, om man vil, om vinteren i forhold til sommeren, hvilket betyder, at dronen skal yde mere for at tilbagelægge samme distance. Men batteriet yder også dårligere, hvis ikke det er oppe i temperatur.

Det er også tilrådeligt at være lidt mere konservativ med sin tilbageværende batteri kapacitet, når man lander, end om sommeren. Jeg lægger selv 5% til i forhold til hvornår der kommer 1. advarsel og 2. advarsel.

Samlet set får jeg altså kortere flyvetid om vinteren, end når jeg flyver om sommeren, og det skal jeg naturligvis tage højde for i planlægning af, hvor mange batterier jeg skal gøre klar til en opgave.

Vinter stemning på Fyn set fra Drone

Det er ikke kun dronen og dens batteri, man skal have fokus på. Batterier i sender bliver også hurtigere brugt, og det samme gælder for tablets eller smartphones, man benytter til flyvningen. Bruger man iPad eller iPhone, skal man være ekstra påpasselig. De har en indbygget temperatur beskyttelse, der ikke kan slås fra. Det betyder, at bliver en iPad eller iPhone kølet ned til under en vis temperatur, så slukker den helt, og det er ikke muligt at tænde den igen, før temperaturen er kommet op igen. Vi snakker ikke om, at det tager timer, før den bliver så kold, at den lukker ned. Jeg havde en oplevelse med Matrice 600 Pro ude på nyt OUH byggepladsen, hvor der var ca. -3 grader og 5-7 m/sek. vind. Det tog ikke andet end 20 minutter, før iPaden var kølet så langt ned, så den slukkede. Jeg kunne varme den op igen i bilen, men løsningen for mit vedkommende er blevet, at jeg har 2 iPads med, der kan bruges på skift og varmes op igen på skift, og så er de kommet i et cover, der reducerer varme tabet en smule.

Endelig skal man ikke glemme sig selv. Det bliver hurtigt koldt at stå stille og flyve drone, og specielt fingrene skal man være opmærksomme på at holde varme. Kolde rystende eller stive fingre dur ikke til at flyve drone. Man kan i div. Jagt og fiskeri butikker finde et bredt udvalg af fingerhandsker, som bør være et must, hvis man skal flyve drone meget mere end 20 minutter her om vinteren.

Efter flyvning: Her er der også et par ting, man skal være opmærksom på. Udstyret tager ikke skade af at blive rigtig koldt. Det gælder både drone, kamera og batterier. Men det kan tage skade, hvis det er kølet ned til fx minus 10 grader og kommer ind i en varm bygning, hvor der måske tilmed også er en høj luftfugtighed. Der kan dannes kondens på indersiden af batterier og droner, og det kan i princippet skade udstyret. En løsning kan være hvis man er i bil til en opgave, at lade dronen komme lidt mere op i temperatur i bilen, inden den for alvor kommer indenfor i varmen. Bruger man transport kufferter, kan de også være en fin løsning til at temperere udstyr lidt langsommere ved at lade det stå lidt i kufferten, efter man er kommet inden døre.

Transport kuffert til droner kan være udmærket til at holde droner og batteri lune i, eller til at undgå store temperatur forskelle når man skal indendøre igen.

En anden ting der absolut også kan skade er, hvis man tager et iskoldt afladet batteri og sætter det til at lade. Jeg mener at DJIs smartbatterier er beskyttet, og ladning vil ikke starte, før batteriet er oppe i temperatur, men hvis man lader på et afladet koldt batteri, kan man risikere, at det klapper sammen, eller man forkorter batteriets levetid betragteligt.

Har du selv nogle vinter tips eller erfaringer, du gerne vil dele, så skriv endelig i nedenstående kommentar felt – det er sådan set det, det er beregnet til.

Drone bevis eller drone tegn – hvad skal du…

Fra 01.06.17 blev de danske regler for flyvning med droner ændret (igen). Nu er der kommet det, man populært kalder ”land” eller ”hobby flyve” reglerne, der fastsætter de regler, man som hobby pilot skal overholde. Du kan læse om den HER.

Det vil sige, at du, såfremt du ønsker at flyve med en drone, der vejer mere end 250 gram, skal tage det, der hedder et drone tegn og registrere din drone. Det er ikke noget, der er svært, og det foregår online, hvor man får et kort indblik i reglerne og tager en lille test. Det tager vel omkring en ½ time og koster 75 kr. Samtidig skal du registrere din drone (producent og model), og efterfølgende skal der skrives et nummer eller dit navn på dronen, så myndighederne har mulighed for at se, at det er din drone.

Gør du ikke dette, flyver du ulovligt, og flyver du ulovligt, dækker din lovpligtige ansvarsforsikring ikke. Vi vender tilbage til forsikring om et øjeblik.

Den anden mulighed er at tage det, man kalder et dronebevis. Det er mere omfattende, alt efter kategori drone du skal flyve med og foregår på en af landets droneskoler. Typisk tager det 2-4 dage, hvor man lærer om droner, hvorfor de virker, som de gør, og de regler man skal følge, når man flyver med droner. Som det er i skrivende stund, så kræver den lille 1A kategori (op til 1500 gram) ikke en praktisk flyve prøve, mens 1B (op til 7 kg og 2 op til 25 kg) begge kræver en praktisk flyveprøve. Alle kategorier skal bestå en teoretisk flyveprøve. Dronebevis er typisk for folk, der skal bruge droner som en del af deres arbejde.

Når man har gennemført denne uddannelse og har det antal flyvetimer, som der er krævet, så får man et dronebevis, der giver mulighed for også at flyve i bymæssig bebyggelse, hvilket hobby piloter ikke må.

Dvs. at du fra start af er tvunget til at tage stilling til, om du ”kun” flyver for sjov uden for bymæssig bebyggelse, eller du også vil have mulighed for at flyve lovligt inden for bymæssig bebyggelse.

Der er ikke noget i vejen for at starte med et drone tegn og så opgradere til et drone bevis senere hen. Tager du drone bevis, flyver du efter samme regler uden for by som dem med droge tegn, dog med lidt færre restriktioner.

Drone flyvning

Det er i denne sammenhæng vigtigt at nævne, at reglerne for drone tegn gælder for alt, der flyver med radio styring, hvad enten det har vinger eller propeller og har en vægt på over 250 gram. Altså en lille fjernstyret helikopter eller modelfly er også underlagt disse regler, hvis vægten er over 250 gram.

En sidste ting som skal til, for at du lovligt kan flyve med drone, når du enten har taget et drone tegn eller et drone bevis, er en ansvarsforsikring. Den lovpligtige ansvars forsikring, som man også kender for motorkøretøjer i trafikken skal sikre, at hvis man bliver involveret i et uheld og laver skader på mennesker eller ting, der tilhører andre, så er der en forsikring, der dækker dette.

Det er en udmærket ide, da en drone, der enten falder ned eller flyver vandret med roterende propeller, kan lave betydelige personskader. Naturligvis vil skadernes omfang være afhængig af størrelsen af dronen, men selv en drone på 1 kg vil jeg meget nødig have i hovedet, hvis den flyver for fuld kraft fremad.

Nogle forsikrings selskaber tilbyder en drone forsikring som en del af en ansvars eller indbo forsikring, men i langt de fleste tilfælde så er der ikke dækning den vej, og du skal have en ekstra forsikring. En mulighed kan være et tilkøb hos dit eksisterende selskab, eller en anden mulighed kan være at melde sig ind i Modelflyve Danmark, hvor man som medlem har en forsikring med i sit abonnement. Et medlemskab af Modelflyve Danmark koster ca. 700 kr. om året og er nok den billigste løsning for en drone ansvars forsikring pt.

En tillægs kasko forsikring er også en mulighed, men det giver først for alvor mening, hvis man flyver med dyrere droner og flyver en del. Forsikrings præmien for en kasko forsikring ligger typisk på omkring 5% af værdien af dronen. Så køber du en drone til fx 30.000 kr. så vil det koster dig ca. 1.500 kr. pr år at kasko forsikre den.

For mit eget vedkommende så har jeg i DroneFyn regi så mange droner og meget udstyr, som jeg bruger ganske meget, så jeg ser det som en naturlig del af min virksomhed, at der er tegnet en kasko forsikring, da det udstyr, jeg arbejder med alt efter opgavens type, hurtigt kan koste mange penge. Jeg faldt for en engelsk løsning fra et firma, der hedder Coverdrone, som har specialiseret sig i at lave droneforsikrings løsninger til professionelle drone operatører.

 

 

 

 

Kan man i Danmark komme til at leve af…

Går du og drømmer om,  at dit ønskejob er at flyve med droner dagen lang, så er et naturligt spørgsmål, er der nogen i Danmark, der lever udelukkende af at flyve med droner.

Doneroperatør på arbejde

Det er der, men der er meget få der gør !

Der er sådan lidt groft sagt 4 grupper af mennesker, der arbejder med droner.

Først er der dem, som er selvstændige og har deres eget drone firma som undertegnede. I daglig tale kaldes de for drone operatører. Mit gæt – og det er kun et gæt –  er, at der er under 10 af disse drone operatør virksomheder, der i 2017 omsætter for så meget, at der, når alle omkostninger er betalt, er et rimeligt overskud til at kunne trække ud, hvad der svarer til en almindelig fornuftig funktionær løn. Der ud over skal man vide, at hvis man er selvstændig drone operatør, går der også en meget stor del af ens tid med andre opgaver som redigering eller processerings arbejde, tale med kunder, skaffe nye kunder, lave regnskab samt vedligeholde udstyr osv. osv.

En anden gruppe personer, der arbejder med droner, er folk der er ansat i et firma, der enten leverer drone ydelser, sælger droner eller producerer hardware/software der bruges i droner. For dem der er i større firmaer, som leverer droneydelser, er det ofte sådan, at det at flyve med dronerne er en job funktion, som de bestrider ved siden af andre funktioner. Det er med andre ord ikke fuldtid, de arbejder med droner. Folk som arbejder på nogle af de virksomheder, der udvikler droner eller komponenter til disse, arbejder måske nok fuldtids med dette, men det er primært udvikling, det handler om, og det er mindre, de egentlig flyver med droner.

Termografiske solcelle inspektion udført af DroneFyn

Så har vi forskellige skoler og universiteter, der både underviser og forsker i droner og brugen af disse. Igen er det mere ved skrivebordet det foregår end ude i virkeligheden med at flyve droner.

Den sidste gruppe er beredskab og politi, der i stadig større grad har taget droner til sig. Igen er det en ekstra funktion, nogle af de ansatte får, således hvis behovet opstår, kan de også betjene en drone. Det er bestemt ikke droner, der fylder hele deres arbejdsdag.

Men det er ret sikkert, at der kommer flere og flere funktioner der løses af droner, og der er flere og flere mennesker, der kommer til at have med droner at gøre, men det er meget få personer, der udfylder hele deres arbejdsdag med droner.

Droneblog bagrund og erfaring.

I drone branchen og blandt drone piloter er der mange holdninger til forskellige ting. Dem, jeg giver udtryk for her på denne blog, er ikke mere rigtig eller forkert end andres holdninger. Det samme gælder med erfaringer. Jeg kan have gjort mig nogle erfaringer, som andre ikke har gjort eller måske har erfaret det stik modsatte. Men hvis jeg tidligere har fået en erfaring ved enten selv at klumre i det eller researche mig til en fornuftig konklusion, er der jo ingen grund til, at andre måske gør den samme fejl – vi lærer så længe vi lever, og kan du som læser bruge noget af det, jeg deler, så er mit mål med denne blog opfyldt.

DroneFyns nyeste drone, DJI Matrice 210 RTK

Min baggrund for de erfaringer, jeg har gjort mig, er, ud over at jeg har fløjet med droner siden 2012, så har jeg også fra min tidlige ungdom interesseret mig for RC biler, skibe og fly. Det er mere end 30 år siden jeg byggede min første RC bil, en Tamiya Grasshopper, der hurtigt blev afløst af andre modeller. I perioden fra 1995 til 2001 drev jeg hobby butikken ”Odense hobby”, hvor jeg så rigeligt fik styret mine lyster for biler, skibe, fly og også en smule helikopter. Man kan således sige, at RC teknik har været en del af min tilværelse fra min barndom over til voksen livet.

Foto teknik med DSLR kamera har jeg arbejdet med både professionelt og på amatør basis over de seneste 15 år. Video har fyldt mindre, men hvis man har en forståelse for, hvordan man fotograferer, så er indgangen til video optagelser lettere, end hvis alt er nyt.

Med interessen for RC og Fotografi i bagagen kastede jeg mig over droner, da de første begyndte at komme frem. Siden da har jeg bygget en drone virksomhed op (DroneFyn.dk) og arbejder således professionelt og på fuldtid med droner i hverdagen.