Grundlæggende foto teknik fra drone.
Hvis dine evner med at tage fotos strækker sig til at tage et foto med din iPhone i ny og næ, så vil du så afgjort have gavn af at læse denne artikel. Har du fotograferet med fx dslr kamera og har en forståelse for kamera foto indstillinger, så kan du roligt springe direkte videre til vores artikel om video delen. Begge dele er med basis i DJI produkter og deres DJI go App.
Vi starter med foto delen, da det er mindre kompliceret end video, og video bygger sådan set videre på de samme principper som foto eller stilbilleder, som nogle også vælger at kalde det.
Vi har følgende begreber som vi arbejder med:
ISO = Hedder det samme på dansk. Det er en skala fra 100 og op til mange tusinde afhængig af kameraet, vi taler om. Begrebet stammer fra, da man havde film i kameraet og er et udtryk for, hvor lysfølsom en film var. I dag handler det om, at jo højere ISO tal man bruger på et digital kamera, desto mere billedstøj (afhængig af kameraets kvalitet) kommer der på billedet. Optager du i sol eller dagslys, skal du vælge ISO 100 for at få det bedst mulige billede med så lidt digitalt støj som muligt.
Shutter speed= Eller lukkehastighed på dansk er et udtryk for, hvor hurtigt kameraet tager fotoet. Man deler det op i hundrede eller tusinde dele fx 1/100. Det betyder, at kameraet lukker op for lyset til billede chippen i en 1/100 del sekund. Jo hurtigere lukkehastighed man har, desto mere ”fryser” man øjeblikket. Tager du en vandslange og tager et billede af vandet, der fosser ud, vil du med hurtig lukke hastighed fx 1/1000 del se alle de enkelte vanddråber stå stille i luften. Tager du samme billede med en lav lukke hastighed fx 1/100 del eller 1/50 del, vil det se sløret ud, som vand der er i bevægelse. På dronen er det ofte anvendeligt med en hurtig lukke hastighed, fx af en ejendom, et natur område osv. Ud over at eventuelle rystelser og vibrationer fra droner ikke kommer til at sløre billedet, så er vi ikke interesseret i, at mennesker, biler, både eller andre ting i billedet bliver sløret, fordi de er i bevægelse. Omvendt kan det naturligvis være, hvis vi gerne vil vise, at noget er i bevægelse. Det kan være en bil, der kører forbi, et cykelløb eller hvad det nu måtte være. Ved lav lukkehastighed får vi baggrunden til at stå skarpt, mens det, der bevæger sig, bliver lidt sløret, så det ser ud, som om det er i bevægelse.
Aperture = Eller blænde indstilling på dansk. Det er kun de lidt mere avancerede kameraer ved DJI, der har denne funktion. I skrivende stund er det X5, X5r og X5S, der alle har udskiftelige objektiver. Blænden er en fysisk anordning, der sidder i objektivet eller glasset, der ændrer på lysmængden, der rammer billede chippen. På normale håndholdte kameraer bruges blænden ofte til at opnå dybde skarphed i et foto eller det modsatte, hvis man gerne vil have det sløret til i baggrunden. Det er ikke den vigtigste faktor for drone fotografi. Vi vil gerne have en god dybde skarphed, hvilket betyder, at vi ikke skal bruge de laveste blænde tal, fx 1.4, 1.8, 2.0 osv. Jeg plejer at bruge fra ca. midt på skalaen og dvs. 3.5 eller 4 på de objektiver, jeg arbejder med. Specielt på video delen er blænde funktionen et vigtigt redskab.
EV = Kan bedst kan oversættes som eksponerings kompensation og findes på alle DJIs kameraer og i Go Appen. Det, den gør, er, at den manipulerer så at sige med de indstillinger, som kameraet selv vurderer er de bedste. Dvs hvis du mener, at det billede, du ser på din skærm, ser for lyst eller mørkt ud, og du ikke har blænde funktion, er der kun ISO og lukkehastighed, du kan stille på. Hvis de er, som du gerne vil have dem, er der kun EV tilbage, som du kan ændre billledet med.
WB = På dansk hvid balancen. Her har man mulighed for at ændre på det udtryk, som kameraet optager med. Det kan man også gøre i redigerings processen, hvis man ønsker det, så min anbefaling vil være at sætte den til auto, da resultatet så vil lægge sig relativt tæt op af, hvordan virkeligheden ser ud.
AEB = Den sidste, vi tager med her, kender jeg faktisk ikke det danske navn for, men det kan være en god funktion at bruge i ny og næ. Det AEB gør, er at den tager enten 3 eller 5 billeder ad gangen. Ved 3 billeder tager den 1 billede, som kameraet mener, det skal være (auto indstillinger), og så tager den et, der er mørkere og et, der er lysere. Med 5 billeder er det 2 over og 2 under auto indstilling. Det, man kan bruge denne funktion til, er, hvis man har taget et foto, der er så overbelyst, at detaljer brænder ud, så har man altså et billede, der er lidt mørkere og har måske en bedre chance for at redde billedet. Når vi skal tage fotos med DJI droner, så er der også et par indstillinger, der er værd at kende. For det første tager vi ALTID i 4:3 formatet, med mindre vi har en kunde, der skal have fotos ubehandlet og i et andet format. Grunden til at du skal tage fotos i 4:3 formatet i stedet for fx 3:2 formatet er, at hvis du vælger den indstilling, laver kameraet blot en beskæring, således at det foto, du tager, ikke er i fuld opløsning. Altså har du et 20 Mpixel kamera på din nye Phantom 4 Pro, er det antal pixel kun til rådighed i 4:3 formatet. I 3:2 bliver billedet reduceret med ca. 10% og er så altså kun et 18 Mpixel foto. Hvis endeligt foto skal beskæres til 3:2 format, er det en fordel at gøre det i redigerings processen, så du selv kan vælge, om det er fra toppen eller bunden, der skal skæres af 4:3 billedet.
En anden ting der også er værd at indstille er, at vælge RAW eller JPG+RAW. Tager du alene JPG fotos, er dine muligheder for efterfølgende at kunne redigere i fotoet begrænset i forhold til hvis det er optaget i RAW. Jeg tager stort set aldrig kun JPG fotos. Det er altid enten RAW eller både RAW og JPG, så jeg har to udgaver af samme foto.
RAW dækker alt efter kamera fabrikant over forskellige formater. Hos DJI hedder de DNG, og det der gør den så værdifuld eller vigtig for en fotograf er, at der er meget mere data gemt i billedet, hvorfor det også er lettere at redde et billede, der måske er for lyst eller mørkt eller andre tekniske ting, som man gerne vil forbedre. Et RAW foto fylder ca. 4 gange så meget som et JPG foto, men det er sjældent foto, der fylder dit SD kort, det er video.
Når vi fotograferer fra drone, så hænger vores kamera i et ophæng, som vi kalder en gimbal. Hver gang dronen starter op, kaliberer kameraet for at finde balancen og vandret retning. Ind imellem sker det, at kameraet ikke bliver kaliberet 100% lige, og du kan se fx på horisonten, at det står lidt skævt. Man kan manuelt i DJI GO appen stille gimbalen lidt, hvis den står skævt. En god hjælp til at opdage, hvis dette problem opstår, mens man er ude og flyve, er den funktion, der hedder ”Grid”. Vælger du det (der er forskellige udgaver), bliver der lagt et net eller nogle streger ind over det billede, du ser. Personligt synes jeg det er en fin hjælp, og jeg bruger den, hvor billedet bliver delt op i 9 lige store felter (3 vandrette og 3 lodrette felter). Hjælpe ”Grid” linjer kan også være en fin hjælp til at frame et billede korrekt.
Netop det at frame eller billede komponere er også noget, du før eller siden skal forstå principperne i, hvis du gerne vil have ros for dine dronebilleder.
I bund og grund handler det om, hvad man gerne vil fortælle eller vise med et foto. Nedenfor kan du se et par eksempler på rigtig eller forkert framing. Man taler om det, man kalder ”det gyldne snit”, som kan ses nedenfor.
På Droner har vi som regel ikke zoom på vores kamera. Vores måde at få et billede til at blive framet korrekt er at flytte kameraet frem og tilbage eller op og ned til vi synes det passer. Det er som udgangspunkt fornuftigt at prøve at frame billedet tæt på det optimale, når man tager fotoet.
Alternativet er at rykke kameraet og dermed dronen længere væk, så der kommer mere med på fotoet og så efterfølgende beskære fotoet i redigerings processen. Jeg vil ikke afvise, at det til tider kan være måden at gøre det på, men umiddelbart gør jeg det ikke ofte, for hvis objektet, du gerne vil fotografere, ikke fylder alverden på fotoet, og du efterfølgende beskærer (forstørrer), så ender du op med et foto af noget ringere kvalitet, end hvis du havde framet det korrekt fra start.
En sidste punkt jeg vil tage med her er, når jeg er på foto opgave med dronen, tager jeg mange fotos – RIGTIG mange fotos. Det er ikke ualmindeligt, at kunder henvender sig og siger ”jeg skal blot bruge 3-4 fotos”. Hvad enten du selv skal redigere fotos, før kunden får dem, eller kunden blot ønsker råmaterialet, så er du meget bedre stillet, hvis du ikke kun har taget 6-8 forskellige fotos men måske har taget 30-40 fotos.
Du skal forstå at når en kunde beder og fx 3-4 fotos så skal det forstås at det er 3-4 fotos der lige er som han/hun tænker de skal være. Men der er så mange måde at du kan fotografere på med en drone, at det skulle være et utroligt held hvis du lige kan ramme det kunden ønsker.
Lad os tage et eksempel som jeg tit selv støder på i mit arbejde med en ejendom der ligger ned til vandet. Du flyver dronen ud over vandet og skal fotografere ejendommen og vise noget vand sammen med ejendommen. Men hvilken afstand til ejendommen vælger du? Hvilken højde? Skal du tage fotos lige foran ejendommen eller hellere vinkle det lidt fra venstre eller højre side? Det er ikke noget problem at tage mindst 10 forskellige fotos af en ejendom fra den side, og så har du dem. Det tager måske et par minutter at flytte dronen rundt og tage de fotos – hvor lang tid tager det dig, hvis du skal lave opgaven om, fordi kunden ikke er tilfreds med de fotos vinkler og den framing, du har valgt?
Desuden, hvis du har lavet en aftale om x antal kroner for en foto opgave, så vil kunden altid føle, at de har fået meget mere for pengene og en god service, hvis du kommer med en stor bunke gode fotos til dem frem for en lille mængde.
Det må være nok for denne gang, en lignende artikel om video teknikker og tips til dette vil også komme op her på bloggen.