Det at fastsætte prisen på sit arbejde er så afgjort ikke så nemt, som det måske kunne lyde. Man kan naturligvis skele til, hvad andre tage og så tage ca. det samme, men hvordan er de kommet frem til denne pris? Er det blot en mave fornemmelse? Et kvalificeret gæt? Eller har de gjort sig den ulejlighed at prøve at regne på tingen?

Skal man tjene penge på af flyve med drone, og man er selvstændig, sælger man i bund og grund sin tid. Det er ligegyldigt, om det er din tid, mens du pakker drone udstyr, sidder ved en computer og redigerer, planlægger en opgave eller laver vedligeholdelse på dit ud styr.

Nogle ting er sværere at tage penge for end andre, for ikke at sige tæt på umuligt. Derfor bliver du, hvis du ikke vil arbejde gratis med disse ting, nødt til at tage mere for den tid, kunder er villige til at betale for, så du dermed også kan dække de andre ting ind.

En anden faktor du bør regne med, hvis du skal prissætte din ydelse, er det udstyr, du bruger. Du har dels investeret X antal kroner i en drone med udstyr. Den investering skal du gerne tjene hjem igen over en overskuelig periode, og du skal også gerne tjene så meget hjem, at du har kapital til at investere i nyt grej, når det enten er forældet eller slidt op.

Alt det der bevæger sig på en drone bliver slidt. Det kan være propeller eller motorer, herunder også dem der sidder i gimbalen, men generelt holder de mange timer, hvis ikke der kommer snavs og skidt i dem. Den dyreste sliddel er uden sammenligning batteriet. Et batteri til en Phantom, Mavic eller Inspire 1 holder, alt efter hvordan du behandler det, måske optil 200 opladninger. Herefter bliver batteriet mærkbart ringere og flyvetiden kortere og kortere, hvorfor det ikke er anvendeligt til særligt meget andet end lidt trænings flyvning i ny og næ.

Lad os tage et batteri til en Phantom 4 pro. Det koster ca. 1.200 ex moms. Får du lad os sige 100 opladninger ud af det, så er det kun 12 kr. pr opladning og dermed relativt lidt. Men du skal huske, at batteriet aflader sig selv til de her ca. 50% efter max 10 dage. Har du købt fx 3 ekstra batterier, som du lader op alle sammen, så er det altså 4 x 12 kr., hvad enten du flyver 1 eller 4 af.

Phantom 4 pro er en lille og billig platform både at købe og flyve med (derfor er den bl.a ret populær). Til sammenligning kan vi tage en Matrice 600 PRO, der er batteri omkostningerne nogen helt andre. Et batteri TB 47 koster også de her 1.200 kr ex moms, men den bruger 6 ad gangen. Man kan få et sæt med 6 styk til en lidt reduceret pris, så et sæt koster ca. 5.500 ex moms. Får du 100 opladninger ud af et sådan sæt, hvilket burde være muligt, så koster slitage på opladningen 55 kr., hver gang du lader op. Har du flere sæt, hvilket i mine øjne er påkrævet til kommerciel brug, så kan du gange der op ad. Jeg har 5 sæt batterier til mine 2 Matricer, som jeg lader op efter behov. Helt slemt bliver det med de lidt større TB 48 batterier, der giver lidt længere flyvetid. Der er ingen samlet rabat og batterierne er dyre fra start. Et sådan sæt TB 48 koster ca. 8.200 kr., hvilket giver en opladnings pris på 82,- kr. ved 100 opladninger.

Nok batteri nørderi. Jeg håber du fik pointen, at det koster dig noget hver gang, du sætter dronen i luften.

Lad for et øjeblik lade afskrivninger, slitage osv. ligge, for det er et større regnestykke, og i sidste ende kommer resultatet helt an på, hvor mange timer du flyver – jo flere timer desto billigere bliver afskrivningen.

Vi tager i stedet for et lille fiktivt eksempel med den nystartede drone operatør, som vi kalder Alfred (fordi jeg ikke kender nogen, der hedder Alfred).

En kunde henvender sig til Alfred og vil gerne have taget foto af sin gård. Kunden vil gerne selv redigere og få printet fotos ud, så Alfred skal blot aflevere sine fotos, når opgaven er overstået.

Gården ligger 50 km fra Alfreds bopæl, og det tager ½ time at køre dertil. Alfred siger til kunden, at han gerne vil tage mange fotos, så der er noget at vælge imellem, så dronen skal flyve 2 gange ,og han sætter en time af til det, som han forlanger 1000,- kr. + moms for. Kunden syntes at 1.000 kr. + moms = 1.200 kr. er mange penge for 1 times arbejde, så Alfred siger, at så er det inklusiv transport. Kunden accepterer.

Alfred er glad. Han har fået en opgave til 1.000 kr. for en times arbejde.

Men sådan ser regnskabet for Alfred desværre ikke helt ud, da han efterfølgende prøver at lave nedenstående udregning.

Tid brugt på opgave:

Kunde kontakt, planlægning af  flyvning, herunder tjekke flyvekort, skrive faktura, og udfylde log bog efter endt flyvning – i alt ca. 30 minutter.

Opladning af batterier (til dronen, sender og iPad), pakke droner sammen og pakke ud igen, når han kommer hjem igen – i alt ca. 30 minutter

Kørsel til kunde og retur – i alt 30 minutter hver vej = 60 minutter

Tid hos kunden –  i alt  60 minutter.

I alt har Alfred brugt sammenlagt ca. 3 timer på opgaven. Men 3/1.000 = 333 kr. i timen det er vel også ok?

Desværre stopper regnestykket ikke her. Alfred fik ikke betaling hverken for den tid han brugte på at køre til opgaven, eller hvad det koster at køre i sin egen bil. Alfred har en mellemklasse bil, der er 3 år gammel. Alligevel slår statens fastsatte takst på 3,50 kr. pr. Km kun lige til,  når man bruger egen bil. Hvis vi bruger det tal SKAT benytter, så har Alfred på kørsel frem og tilbage (der var 100 km) kostet 350,- kr., som er en udgift, der skal trækkes fra de 1.000 kr.

Så er der 650,- kr. tilbage. Virksomheder skal lige som personer betale skat af et evt. overskud. Den skat er på 22%. Dem skal man sådan set trække fra også, inden Alfred kan se, hvad han har tjent. Der bliver 507 kr. tilbage til Alfred, og her skal vi tænke på, at der ikke er medregnet nogen driftsomkostninger på andet end bilen. Altså heller ikke lovpligtig drone forsikring, afskrivninger og slitage på udstyr osv.

Alfred har således 507 kr. tilbage, som han skal betale minimum 42% skat af for de 3 timers arbejde, hvis han skal trække dem ud som løn, hvilket giver en time pris på 170 kr. før skat ( og det er vel at mærke en timepris incl. pension, feriepenge osv.) Det var ikke lige sådan, den gode Alfred tænkte, da han sagde ja tak til opgaven.

Alfred er blevet lidt klogere – det jo det pragtfulde ved at lære af sine fejl, og undertegnede har også være igennem denne læreproces.

Af overstående fiktive eksempel vil der være ting, som Alfred kan tage penge for, som han ikke gjorde, men også ting som altid vil være en faktor, som man skal bruge tid på, og som man ikke får direkte betaling for.

For det første skal man tænke sig om, når man giver fx kørsel i rabat. Havde Alfred stået fast på, at han skulle have fx 500,- kr. i timen for kørsel og 3,50 kr. pr km., så havde han på den konto alene fået 1.850,- kr. for opgaven i stedet for 1.000,-.

En anden ting, Alfred finder ud af hen ad vejen er, at hvis han kan samle opgaver sammen og lave nogle stykker, når vejret er til det, så sparer han tid, da han stadigvæk kun skal pakke en gang og pakke ud igen en gang, selv om han måske skal løse 3 eller 4 opgaver.

En anden vigtig ting, som Alfred lærte i dette fiktive scenarium er, at kunsten ved at lave en god forretning er at lære at sige nej til alle de dårlige forretninger! Hvis en kunde ikke er villig til at betale en pris, der står i rimelig forhold til det, du kan med din drone, det udstyr du bruger og den tid du lægger i det, så er det måske en idé at takke pænt nej til opgaven.  Det samme gælder, hvis en kunde ønsker at få lavet en opgave, som er på grænsen med enten dine kompetencer eller lovligheden af opgaven. Hvis du ikke selv føler, du har kompetencerne til at løse en opgave, og du alligevel påtager dig den, så kan du ende med at bruge mange gange flere timer end antaget, evt. skulle lave det helt om, eller kunden helt forkaster det, du får lavet, så du ikke får betaling. Så havde det nok været bedre at takke nej fra start.

Alfred blev meget klogere, og næste gang får han en endnu bedre timeløn til sig selv, det håber jeg også du gjorde.

Har du spørgsmål til ovenstående eller har egne erfaringer, du vil dele med andre, er du meget velkommen til at skrive nedenfor kommentar feltet.

Andre artikler, der måske kunne have din interesse, kunne være:

Kunsten at give et ”godt” tilbud

Opbygning af prisstruktur og skal priser være offentliggjort eller ej. (tilgår)