Vores Drone 2017

DroneFyn råder i 2017 over 4 droner. Vi har 2 størrelser droner, der alle har et primært formål, men som også kan omkonfigureres og indsættes ved andre typer opgaver, og de supplerer hinanden rigtig fint.

Billede af Dronefyns Droneflaade med DJI matrice 600 og DJI nspire
Billede af Dronefyns Droneflaade med DJI matrice 600 og DJI nspire

Vores mindste drone, DJI Inspire PRO, er ret beset en mellemklasse drone (Kategori 1B). Denne drone er vores termografi drone og fungerer desuden som back up drone for den nyere Inspire 2. Når vi ikke bruger et XT termografi kamera bruges et systemkamera (X5) med 16 Mpixel, hvor vi kan udskifte objektiv efter opgave type. Udover mulighed for 2 personers betjening (pilot og kameramand) er der mulighed for at sætte forskellige kamera typer på, herunder også termisk kamera.

Flyveklar vægt ca. 3,5 kg. Max flyve hastighed ca. 75 km/t. Effektiv flyvetid ca. 17 minutter pr batteri med XT termografisk kamera. Samlet flyvetid med batteriskifte uden opladning 136 minutter ( 8 batterier ).

Billede af Dronefyns dji nspire

DJI Inspire 2 er en af vores nye droner. Den skal primært løse de opgaver, som Inspire PRO løste sidste år, altså flyvninger hvor vi ikke flyver redundans flyvning (flyvning over personer). Det er en ny drone, der kom på markedet ved årsskiftet og er opgraderet på en række punkter i forhold til forgængeren. Der findes således et nyt forbedret kamera på 20 megapixel og video optagemulighed i ekstrem høj kvalitet (5,2K i Cinema DNG eller Apple ProRes der optages direkte til en SSD disk).

Der udover er Inspire 2 kendetegnet ved højere flyvesikkerhed, hurtigere flyve hastighed og længere tid i luften. Vi forventer os meget af denne nye drone.

Flyveklar vægt ca. 4 kg. Max flyve hastighed ca. 95 km/t. Effektiv flyvetid ca. 23 minutter pr batteri med X5S kamera. Samlet flyvetid med batteriskifte uden opladning ca.184 minutter ( 8 sæt batterier a 2 styk per sæt ).

Billede af Dronefyns dji nspire 2

Vores 2 store droner består af en DJI Matrice 600 og en Matrice PRO. Det er, som det fremgår af fotos, et par store droner. De måler fra propelspids til propelspids diagonalt ca. 166 cm. De har en stor løftekraft på ikke mindre end 6 kg, hvilket betyder, at vi kan montere produktions kamera under den. Vi har konfigureret Matrice 600 til at flyve med et Sony S7R II, som er et systemkamera med fullframe sensor på 42 megapixel. Modsat de to mindre Inspire modeller er der her tale om en hexacopter, altså en drone med 6 propeller og derfor med indbygget større sikkerhed. Man taler om redundans, hvilket betyder, at skulle en motor gå i stykker eller en propel knække, kan vi stadigvæk styre dronen sikkert ned. Matrice 600 er desuden den første drone, der har 3 dobbelt batteri redundans, og den kan ydermere opgraderes, så GPS og styreenhed også har redundans. Matrice 600 har mulighed for at benytte samme kamera modul system som på vores Inspire Pro, hvilket betyder, at vi kan flytte kamera rundt efter behov mellem de to droner.

En sidste og meget vigtig ting er, at Matrice har en hidtil uhørt lang flyve tid, naturligvis alt efter konfiguration.

Flyveklar vægt med Sony A7R II ca. 13 kg. Max flyve hastighed ca. 60 km/t. Effektiv flyvetid ca. 20 minutter. Samlet flyvetid med batteriskifte uden opladning ca. 100 minutter ( 5 sæt batterier a 6 styk per sæt )

Billede af vores DJI Matrice Pro 600 med kamera
Billede af vores DJI Matrice Pro 600 med kamera

DJI Matrice PRO er en opdateret udgave af Matrice 600. Blandt de nye ting er, at der nu er 3 GPS antenner med 3 IMU (computeren der styrer dronen), hvilket betyder en øget flyve sikkerhed. Matrice PRO har således propelredundans, 3 dobbelt batteri redundans og 3 dobbelt GPS/IMU redundans. Dermed er det en af de sikreste droner at flyve med.

Vi har konfigureret dronen med X5 kameraet som også bruges på Inspire PRO, og i og med det er en meget lettere løsning end Sony A7R II kameraet, kan vi få flyve tider på op til 40 minutter med de store TB 48 batterier. Det er med Matrice PRO, DroneFyn laver optagelser fra det store Nyt OUH byggeri.

Flyveklar vægt med X5 ca. 10 kg. Max flyve hastighed ca. 65 km/t. Effektiv flyvetid ca. 30 – 40 minutter. Samlet flyvetid med batteriskifte uden opladning ca. 150 minutter ( 5 sæt batterier a 6 styk per sæt ).

Billede af vores DJI Matrice Pro 600 med andet kamera
Billede af vores DJI Matrice Pro 600 med andet kamera

Til samtlige vores droner tilbyder vi mulighed for 2 mands betjening med pilot og fotograf/kamera fører. Specielt mere komplekse videooptagelser kan med fordel løses af et to mands team.

DroneFyn tilbyder også at supplere drone optagelser med video/foto/timelaps optaget ved jorden. Til det brug har vi to løsninger. Sony A7R II opsat på en slide skinne eller i en Ronin 3 akset stabiliserings system, og den anden løsning er en DJI OSMO i X5 konfiguration, som vi bruger en del til løsning af ejendoms præsentationer.

Vidste du at……

En drone som Inspire PRO kan styres op til ca. 2 KM væk fra piloten, mens der er fuld kontrol over dronen – vi flyver dog sjældent mere end 200-300 m ud og ikke uden for synsvide.

Matrice 600/PRO kan på grund af kraftigere sender/modtager og den større størrelse flyves længere væk. Den kan ses på over 1000 meter, og det er også max distancen, vi flyver den væk – men det er stadigvæk 3 gange mere end Inspire PRO.

Droner er i princippet slet ikke det, vi flyver med. Det kaldes det blot i folkemunde, og derfor bruger vi det udtryk, alle kender. I virkeligheden er det en helikopter med 4, 6, 8 eller endnu flere propeller. De kaldes også for Quadcopter, Multicopter eller UAS.

I Danmark har vi reguleret droneflyvninger således, at man skal have en drone uddannelse for at kunne flyve med drone i bymæssig bebyggelse. Læs mere om drone regler for private og hobby piloter her: http://www.trafikstyrelsen.dk/da/droneregler